Göteborg Horse Show 2011 - danskere til start

23-02-2011 09:52

Signe Wiese

Göteborg Horse Show løber af stablen fra d. 24. - 27. februar og flere danske ekvipager er til meldt klar til start

Til Göteborg Horse Show er der, udover de ordinærer konkurrenceklasser, også World Cup-klasser i både spring og dressur, og da stævnet er det 12. i en række af 13 World Cup-stævner, er der for alvor ved at være rift om de point, der sikre adgang til World Cup-finalen i Leipzig i foråret. Flere danske ekvipager deltager i stævnet. Bl.a. har Schou & Skouboe meldt deres ankomst med tre hingste, nemlig Uno’s Safier e. Numero Uno/Amor, Vivaldi K e. Indoctro/Nimmerdor og Careful e. Contender/Veritas X Thomas Sandgaard kommer til start med Amarone e. Arpeggio/Potsdam og Rubber Ball. Derudover deltager flere af de helt unge danske springryttere, bl.a. Rikke Belinda Barker, Christiane Tetzlaff, Regitze Ericsson og Camilla Fliedner Ernst. I World-Cup-klassen i dressur deltager 2 danske ekvipager, der begge debuterer i World Cup-sammenhæng. Andreas Helgstrand debuterer guldmedalje-hoppen Polka Hit Nexen e. Sandro Hit/Temple Wind xx og Nathalie zu Sayn-Wittgenstein har valgt at lade Digby stå hjemme, og har i stedet medbragt hingsten Horsebo Smarties e. Gribaldi/Ramiro's Bube. Horsebo Smarties havde sin første internationale Grand Prix-start i Neumünster og det gik så godt at prinsesse Nathalie valgte af tage hingsten med til World-Cup-stævnet i Göteborg i denne weekend. Se startlister og resultater fra stævnet via linket til højre

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen