Guldvinder Philippe Le Jeune landstræner for Marokko

04-09-2020 14:14

Annika Knudsen Lorentsen

Tilbage i 2010 vandt Philippe Le Jeune individuelt guld ved World Equestrian Games i Lexington, og nu tilføjer han titlen som landstræner i springning for Marokko til CV'et

Copyright Ridehesten.com
Philippe Le Jeune ved UVM i 2016. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Belgiske Philippe Le Jeune er blevet udpeget som landstræner for det marokkanske landshold i springning, en stilling der tidligere har været besat af Marcel Delestre. 

Til World of Showjumping fortæller Philippe, at han glæder sig til at dele ud af sin viden til holdet:

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Oprindeligt skulle jeg kun træne Abdelkebir Ouaddar - men for et par dage siden blev jeg bedt om at blive træner for hele holdet. Det er noget, jeg altid har ønsket at gøre, så jeg er meget begejstret for det. At være coach og træner for en nation med et stort udviklingspotentiale er meget interessant. Selvom Marokko ikke har mange ryttere, er de alle meget talentfulde, og de har nogle gode heste. Jeg vil prøve at dele mine oplevelser og min viden med dem, så de kan nå et endnu højere niveau, fortæller han. 

Holdet fra Marokko er kvalificeret til OL i Tokyo, men på grund af usikkerheden omkring dette mesterskab, har Philippe Le Jeune udset sig VM 2022 som et særligt mål for et godt resultat. 

– Min kontrakt er på to år, og jeg ønsker, at det lykkes at opnå et godt holdresultat ved det næste VM. Da Nations Cup altid har stået mit hjerte nært, vil jeg også gøre mit for at hjælpe holdet til en hjemmebanesejr i Rabat. Der er intet som en hjemmebanesejr i Nations Cup. Jeg er meget fokuseret på det, men mit job er selvfølgelig at udvikle den marokkanske hestesport som en helhed, fortæller han desuden. 

Copyright Ridehesten.com
Philippe Le Jeune ved UVM i 2011. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen