Muze-hingst til Philippe Le Jeune

13-01-2015 10:02

Den belgiske verdensmester fra 2010, Philippe Le Jeune, er specialist i hingste, og samarbejder med stuteri de Muze ved Joris de Brabander, hvorfra han nu har fået et nyt talent i ridning

Copyright Ridehesten.com
Philippe Le Jeune - her på Vigo D'Arsouilles ved WEG 2010.

Det handler om den lovende syvårige Cadeau de Muze e. Nabab de Reve, som også var en succesfuld under Le Jeune. Cadeaus mor Atlanta e. Almeo/Weltmeister er den hoppe, der repræsenterede Ukraine ved WEG i Aachen 2006 med Catherine Offel i sadlen. Med andre ord er der tale om prima præstationsblod!

Ud over den syvårige Cadeau får Le Jeune også den belgiske hoppe Intenz van HD, som er et embryoføl efter hoppen Candy e. Nabab de Reve/Etretat, der vandt Store Pris ved CSIO5* Spruce Meadows med Pieter Devos. Hoppen er efter Elvis Ter Putte e. Diamant de Semilly/Darco er succesfuld selv på højt niveau, så også her er springsporten i generne. Elvis Ter Putte er dertil helbror til DV-hingsten Favorit Ask.

Hvis man kan tro de ord, Philippe Le Jeune sagde, efter han vandt VM-guldet 2010, så får hestene det særdeles godt hos belgieren:

"Min far lærte mig, at jeg skal elske dyr. Jeg elsker dem mere end mennesker. Jeg er glad, når hestene har det godt hos mig."

Kilde: St. Georg

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen