Håber på opbakning ved Falsterbo Horseshow

01-07-2019 13:59

Annika Knudsen Lorentsen

Når det populære Falsterbo Horseshow i næste uge løber af stablen er det med et dansk landshold til start i Nations Cup i springning og blandt andet også unge ryttere i Torstensons Ungdoms Grand Prix. Landstræner Bo K. Møller håber på opbakning til de danske ryttere

Copyright Ridehesten.com
Kasper H. Hansen, som også var en del af holdet der red i Falsterbo sidste år.

I uge 28 åbner Falsterbo Horseshow op for det populære ridestævne, som byder på lidt af hvert i flere discipliner. 

I springningen stiller Danmark til start med et hold i Nations Cup, som afvikles søndag den 14. juli. Her er de danske ryttere klar til at gøre deres bedste for at levere et godt resultat og det selvfølgelig med opbakning fra landstræner Bo K. Møller

– Jeg håber der vil være mange danskere på publikumsrækkerne, som vil bakke op omkring de danske ryttere, fortæller Bo, som også kan fortælle at to unge springryttere har fået muligheden for at deltage ved stævnet:

Phillippa W. Linde og Adam Sparlund Olesen har også fået mulighed for at ride ved stævnet i Falsterbo, hvor de skal deltage i ungdomsklasserne. 

De skal ride Nations Cup for Danmark

På det danske landshold i Falsterbo, er det fem dygtige herrer der skal repræsentere det danske flag på bedste vis. Det er nemlig Søren Møller Rohde, Kim Kristensen, Andreas Schou, Kasper H. Hansen og Torben Frandsen som landstræneren har udvalgt til holdet.

Se mere om arrangementet her.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen