Thomas Bach Jensen
Forberedelserne mod UVM i springning på Zangersheide er i fuld gang. Som en del af forberedelserne tilbyder Dansk Varmblod i samarbejde med Bo K. Møller og Kristian Skovrider en træningssamling på Stutteri Ask den 28. juli. Der er tilmeldingsfrist den 22. juli.
Man behøver ikke at være på bruttolisten til UVM på Zangersheide for at deltage i træningssamlingen, som er for ryttere på primært 5- og 6-års heste, men træningssamlingen er også åben for 7-års heste.
Til gengæld skal man være tilmeldt bruttolisten for at komme i betragtning til udtagelse til UVM på Zangersheide-Tilmelding er gratis og skal ske senest den 1. august.
Den bedst placerede DV-hest i championatsfinalerne på Stutteri Ask er selvskrevet til en plads ved UVM, men skal også tilmelde sig bruttolisten. Over sæsonen vil Bo K. Møller og Kristian Skovrider følge de tilmeldte ekvipagers resultater, og efter championatsfinalerne på Stutteri Ask i august vil der blive sat hold til UVM.
Listen over heste i bruttotruppen vil løbende blive opdateret, så man kan se, hvilke ekvipager, der er under observation af Bo K. Møller og Kristian Skovrider forud for udtagelsen. Udvalget vil gerne præcisere, at det er ekvipager, der udtages. Det er altså kun muligt at skifte rytter eller hest ved at tilmelde en ny ekvipage. Der skal udtages fem ekvipager i hver årgang til Zangersheide. Derudover vil der blive udpeget to reserver i alle årgange.