Helgstrand Dressage åbent hus på lørdag

05-04-2016 08:03
Avl

På lørdag går turen for hundredvis af hestefolk til Vodskov nord for Aalborg, hvor Helgstrand Dressage holder åbent hus med fremvisning af stationens avlshingste og enkelte salgsheste

Copyright Ridehesten.com

Det sker lørdag den 9. april kl.13.00, at Helgstrand Dressage afholder deres årlige åbent hus og hingstefremvisning. Her kan man opleve stationens 8 nykårede hingste under rytter, lige som de ældre hingste vil vise, hvor langt de er i deres uddannelse. Der vil undervejs blive fremvist udvalgte føl samt enkelte salgsheste.

Der vil blive opsat ekstra tribuner, så der vil være rigtig mange siddepladser i år. For de interesserede vil der også være mulighed for at tage et nærmere kig på smykkerne fra Helgstrand Denmark.

Det er en rigtig god idé at køre hjemmefra i god tid, da Helgstrand Dressages nabo, Kinnerup Hesteartikler, holder 5-års fødselsdag. Butikken åbner allerede kl.10.00, og de har en masse gode tilbud både til hest og rytter.

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen