Sol og forårsstemning på Katrinelund

27-04-2013 20:30

Rikke Larsen

Der var solskin over Mors da Katrinelund og Priess Stutteri i dag afholdte åbent hus arrangement med fremvisning af hingste og deres afkom

Copyright Ridehesten.com
Der var sol over Katrinelund, da der i dag blev afholdt åbent hus arrangement.

Mange avlere og ryttere havde kørt turen til Øster Assels på Mors, hvor Katrinelund hører til. Her blev der fremvist hingste, føl og afkom under rytter. 

Springhingstenes fløjhingst fra Herning, den 3 årige Cantolar e. Canstakko/Singular Joter var kommet i forårsstemning, og viste glæde og stor kapacitet over forhindringerne. Tilskuerne fik også mulighed for at se fire føl af De l´Ors e. Dancier/Rotspon første årgang, og samtlige føl viste selvtillid og stor gålyst. Den unge dressurhingst Zodiac e. Blue Hors Zack/De Noir spærrede øjnene op, da han fik øje på de mange tilskuere. Da han havde vænnet sig til at være i rampelyset, viste han gode takter i både trav og galop. Se videoklip af disse hingste til højre.

Efter fremvisningen var der mulighed for at se staldene, og det igangværende byggeri med skridtmaskine. Der var også lang kø ved grillen, hvor der var gratis pølser og drikkevarer.

Læs mere om Katrinelund og Priess Stutteri.

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner