Helgstrand og Jovian skal forsvare UVM-guldet

21-07-2021 17:56

De forskellige avlsforbund begynder at offentliggøre hvilke ekvipager der skal afsted til UVM i Verden og i dag har KWPN, meldt ud hvem der skal repræsentere det hollandske forbund. I 2019 vandt Andreas Helgstrand og avlshingsten Jovian guld for 5-års hestene og nu får de mulighed for at vinde det for 7-års heste

Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand og Jovian da de vandt guld ved UVM i 2019. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

I Ermelo har udvælgelseskomitéen fra det hollandske avlsforbund, KWPN, valgt 18 kombinationer som repræsentanter til verdensmesterskabet for unge dressurheste i Verden, der finder sted fra den 25. til den 29. august. Seks fem-årige heste, seks seks-årige heste og seks syv-årige heste er udvalgt til at skulle afsted til UVM i Tyskland. 

Der er udtaget adskillige hingste og flere af dem i 7-års holdet byder på dansk islæt. Hollandske Marieke van der Putten er nemlig udtaget med Jameson RS2 e. Blue Hors Zack/Negro og Andreas Helgstrand, der i 2019 vandt guld for 5-års heste på Jovian e. Apache/ Tango, får lov til at prøve at forsvare guldet. Grundet sidste års aflysning af UVM, får Andreas og Jovian ikke mulighed for at prøve at opnå at blive tredobbelt UVM-vinder, men det bliver spændende om ekvipagen kan gentage succesen fra 2019.

5-års heste

  • Franka Loos med Las Vegas (e. Ferdeaux)
  • Dinja van Liere med Labarron (e. For Romance)
  • Dinja van Liere med Leonidas (e. Trafalgar)
  • Kirsten Brouwer med Lightning Star Rr (e. Ferguson)
  • Beni Pachl med Hexagon’s Luxuriouzz (e. Johnson)
  • Curro Benitez Sanchez med Lord Platinum (e. Ferguson)

1. reserve Kirsten Brouwer med Lennoxwaard (e. El Capone)
2. reserve Gerdine Maree med Levinus (e. Dream Boy)

6-års heste

  • Charlotte Fry med Kjento (e. Negro)
  • Marieke van der Putten med Keano RS2 (e. Governor)
  • Thalia Rockx med Koko JR de La Fazenda (e .T oto Jr.)
  • Jeanine Nieuwenhuis med King van het Haarbosch (e. Spielberg)
  • Hans Peter Minderhoud med GLOCK’s Kardam’s Whisper (e. Toto Jr.)
  • Femke de Laat med Kind Pleasure (e. Governor)

1. reserve Bart Veeze med Kyton (e. Ferguson)
2.. reserve Marieke van der Putten med Kuvasz RS2 (e. Glamourdale)

7-års heste

  • Andreas Helgstrand med Jovian (e. Apache)
  • Marieke van der Putten med Jameson RS2 (e. Blue Hors Zack)
  • Nicky Snijder med Jongleur Sth (e. Expression)
  • Renate van Uytert – van Vliet med Johnny Depp (e. Bordeaux)
  • Renate van Uytert – van Vliet med Just Wimphof (e. De Niro)
  • Kimberly Pap med Turfhorst Jersey (e. Vivaldi)

1. reserve Eva van der Linde med Jerenzo Texel (e. Enzo Ferrari Texel)
2. reserve Kim Noordijk med D’Joep (e. Desperado)

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen