Hestens adfærd: Hvorfor gør hesten som den gør?

20-10-2020 07:03

Merete Haahr

Hvorfor reagerer hesten? Hvad er baggrunden for dens adfærd? En ny YouTube-kanal gør op med de mest almindelige myter omkring hesteadfærd, og giver svar på nogle af de spørgsmål som oftest stilles af rådvilde hesteejere

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Heste tænker ikke ligesom mennesker, og det kan være en udfordring for hesteejere og ryttere at finde den bedste måde at håndtere og arbejde med denne udfordring. Men hvor går hesteejeren hen, for at finde svar som er baseret på videnskab og forskning, fremfor myter og meninger?

Tre tyske forskere har netop oprettet en ny YouTube-kanal: Equine Science Talk International, som har til formål at give svar på nogle af de mange spørgsmål, på en enkelt og overskuelig måde .

Copyright Ridehesten.com
Forskerholdet bag YouTube kanalen Equestrian Science Talk International, fra venstre Laureen Esch, Konstanze Krüger og Isabell Marr

Holdet bag kanalen er blandt andet Dr. Konstanze Krüger, som er Tysklands første professor i hestevidenskab, og som specialiserer sig i hesteadfærd og kognition. Hendes hovedforskningsområde har været vildtlevende heste og social læring hos heste. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sammen med to af hendes tidligere Ph.d. studerende, hestetræner og instruktør Isabell Marr og dyrlæge og hestetandlæge Laureen Esch, har de kombineret deres ekspertise for at kunne bidrage med en unik indsigt i hestevidenskaben og dens anvendelse i praksis. Laureen Esch er dyrlæge og specialiseret i hestetandpleje og Isabell Marr har studeret biologi og biomedicin, samtidig med at hun arbejde som træner inden for western ridning.

Læs  om hestens adfærd:  "Forstå din hests signaler"  i magasinet Ridehesten

De første videoer på deres YouTube kanal er live, og flere vil blive tilføjet fremover. Det er målet at kanalen vil blive en online video bibliotek med alt, hvad en hesteejere har brug for at vide omkring hesteadfærd. Emnerne der er i fokus, er blandt andet det ofte misforståede forhold mellem straf og forstærkning, det forklarer den rigtige betydning af positiv og negativ forstærkning, og går i dybden med hvordan disse koncepter arbejder sammen i hverdagssituationer. 

De omhandler også det debatterede emne vedrørende dækkener og det at klippe hesten, og videoen fortæller omkring, hvad det gør ved hestens krop, set udfra et videnskabeligt synspunkt.  Det viser også, hvordan vi selv kan lade hesten vælge om den ønsker dækkenet på eller af. En anden video viser hvad forskningen ved omkring hvorfor heste under stress reager anderledes på henholdsvis venstre og højre side. Senest  diskuterer en af videoerne også det kontroversielle emne omkring Roll Kur/hyperfleksion, og dets betydning set i forhold til hestens anatomi. Videoerne er blevet oversat fra Tysk til Engelsk af Journalist Kate Armer, som selv er hestetræner og selvstændig hesteadfærds forsker. 

Læs mere om, hvordan du forstår din hest i artiklen Forstå din hests signaler i magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner