Hestival i Solrød

29-07-2010 12:12

Britt Carlsen

Så er Solrød Rideklub klar med årets HESTIVAL, der afholdes i hele uge 31. Med et stort set fyldt stævneprogram, er der lagt op til en uge hvor publikum vil få fornøjelsen af at se ridning på alle niveauer – lige fra klub- til landsplan
Copyright Ridehesten.com
Solrød Rideklub inviterer til klub-, distrikts- og landsstævne i dressur i uge 31. (Foto: Ridehesten)

Stævnet afvikles over hele ugen med start mandag den 2. august og afsluttes søndag en 8. august. Det afvikles udendørs, så vi satser selvfølgelig på, at den dejlige sommer vil fortsætte. Der er gratis adgang og parkering, og vi håber, at mange vil have lyst til at besøge os. Vi glæder os til at byde publikum og deltagere velkomne til en flot pyntet stævneplads, med mulighed for at få gode rideoplevelser og samtidigt nyde et sundt og hjemmelavet måltid fra vores cafeteria. Program: Mandag 2. august Klubstævne niveau i spring og dressur Tirsdag 3. august: Klubstævne niveau i spring og dressur Onsdag 4. august Distrikts niveau i dressur Torsdag 5. august Distrikts niveau i dressur Fredag 6. august: Landsstævne niveau i dressur Lørdag 7. august: Landsstævne niveau i dressur Søndag 8. august: Landsstævne niveau i dressur Solrød Rideklub er en af Sjællands største rideklubber og har mere end 30 år på bagen. I gennem årene har klubben afholdt mange ridestævner på alle niveauer og har derfor stor erfaring i afvikling af ridearrangementer. Solrød Rideklubs HESTIVAL er en stor udfordring, som kun kan lade sig gøre at afvikle med den kæmpe assistance vi får fra alle de frivillige hjælpere samt alle de velvillige sponsorer, som findes i vores lokalområde.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen