Hingstevalgsaften med Claus Hansen

06-04-2022 10:26
Avl

Det er i morgen aften, at Dansk Varmblods region 7 er værter for en aften med dommer og medlem af avlsledelsen, Claus Hansen, hvor hingstevalg til hoppen er kernen i et spændende oplæg og efterfølgende debat

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange avlere har trods gentagne overvejelser vinteren over endnu ikke truffet afgørelse om hingstevalg, og derfor byder Region 7's kursus-/turudvalg på en spændende aften med dommer og medlem af avlsledelsen, Claus Hansen.

Claus Hansen vil bl.a. gennemgå de nykårede hingste fra hingstekåringen i Herning og fortælle noget om, hvordan man kan finde data på hingstene, ligesom han vil snakke om avlerens kriterier til hingstene med udgangspunkt i sin egne metoder. Det og meget mere vil blive vendt, lige som der er plads til spørgsmål fra salen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Arrangementet finder sted torsdag den 7. april kl. 19 på Teglovnen, Flauenskjoldvej 18, 9352 Dybvad.

Regionen lægger op til en god aften med hygge og faglig debat blandt hesteavlere, og der vil selvfølgelig blive serveret kaffe/te og kage.

Se regionens hjemmeside for mere information om pris og tilmelding.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen