Holland: Mishandlingssager fortsætter

08-08-2014 12:23

Flere hollandske heste er på deres folde blevet påført skader af mennesker

Copyright Ridehesten.com
de fleste af de skamferede heste, har været hopper. Modelfoto.

I sidste uge er endnu to heste i Holland blevet skadet på deres fold. Det er sket i Bunschoten, en by lidt uden for Utrecht, hvor en hesteejer har fundet sine to hopper med skader på kroppen.

Efterfølgende har en dyrlæge tilset hestene og har bekræftet, at skaderne er påført af mennesker.

Sagen er overgivet til politiet, som i forvejen efterforsker omkring 60 sager, hvor heste er blevet skamferet. Sagen fra Bunschoten har ligheder med skamferingen af fire heste i det nærliggende Soest i juni, men om den også har forbindelse til de mange andre sager, ved politiet endnu ikke.

Antallet af sager har fået Julius Peters, dyrlæge og formand for den veterinære organisation Groep Geneeskunde van het Paard, til at foreslå en national hotline, som borgere kan slå alarm til ved mistanker og tegn på nye sager.
 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen