– Hun har en fantastisk arbejdsmoral

25-01-2026 18:10

Den 9-årige dansk varmblodshoppe Silje-Vitz er ugens mest sete salgshest. Med sit rolige temperament, fantastiske ridelighed og stærke arbejdsmoral har hun vakt stor interesse blandt ryttere på mange niveauer og søger nu et nyt hjem, hvor hun kan blive værdsat fuldt ud

Copyright Ridehesten.com
I denne uge er det DV-hoppen Silje-Vitz, der er ugens mest sete salgshest. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

Den 9-årige dansk varmblodshoppe Silje-Vitz har i denne uge tiltrukket sig stor opmærksomhed som ugens mest sete salgshestRidehesten.com. Hun er efter Gørklintgårds Santos med Ferro som morfar, måler 168 cm og beskrives som en særdeles letridelig og ukompliceret hest med et fantastisk temperament. 

Silje-Vitz er købt af nuværende ejer, Amalie, direkte fra avler som 2-års og har været nem og ligetil helt fra start. Hun er kendt for sit positive sind, sin lærenemhed og sin evne til at give sin rytter en god oplevelse hver dag. 

Jeg elsker og nyder hver en ridetur på hende og hendes dejlige nysgerrige og positive sind. Jeg har haft hende siden hun var to år gammel, så det bliver et rigtig svært på gensyn til hende, lyder det fra Amalie. 

Beslutningen om at sætte Silje-Vitz til salg har derfor ikke været let. Salget skyldes ændrede omstændigheder hos nuværende ejer, hvor tiden desværre ikke længere rækker til at have flere heste:

Hun sælges, da jeg desværre bliver nødt til at se i øjnene, at jeg ikke får den tid, hun fortjener, i nærmeste fremtid på grund af stiftelse af familie og flere heste, forklarer Amalie. 

Copyright Ridehesten.com
Silje beskrives som en meget nysgerrig og positiv hest. Foto: Privat

Uddannelsesmæssigt er Silje-Vitz redet til og med LA4 på stævnebanerne og trænes i dag på MB-MA-niveau. Fokus har primært været på en solid uddannelse frem for stævnedeltagelse, og hun mangler ifølge nuværende ejer blot lidt mere styrke for at være startklar på dette niveau. Hun beskrives som positiv, opmærksom og med tilpas nerve, men uden at være dum eller fræk. 

Ifølge Amalie er det netop denne kombination af ridelighed og det særlige sind, der gør Silje-Vitz til en helt særlig hest:

Hun er super let-ridelig og øvelsesstærk, hvilket gør, at hun egner sig rigtig godt både som junior- eller lærehest, luksus konehest eller til rytteren, der bare gerne vil have en super sød og rar hest, der altid giver en god ridetur. 

Silje-Vitz har allerede skabt stor interesse hos potentielle købere, selvom hun blot har været til salg i meget kort tid: 

Hun har været annonceret til salg i ganske kort tid, men jeg er blevet væltet i henvendelser på hende, siger Amalie. 

Copyright Ridehesten.com
Silje-Vitz og nuværende ejer Amalie Overgaard Hamann til sadelkåring i 2023. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

Selvom hun ikke beskrives som en hest med de største og mest spektakulære gangarter, er hendes bevægelser funktionelle, taktfaste og nemme at arbejde med. Noget, mange ryttere vægter rigtig højt i valget af ny hest:

Hun er ikke en hest med kæmpe store gangarter, men de er funktionelle og taktfaste, og så er hun bare sød og rar i alle henseender, siger Amalie. 

I hverdagen er Silje-Vitz en hest, der tager altid med stor ro og overskud. Hun er trafiksikker, nem på tur - både alene og sammen med andre - og social på fold. Derudover er hun let at læsse og har ingen sygehistorik. 

Søger du en ny bedste ven med en fantastisk arbejdsmoral og vilje til altid at gøre sit bedste, så kunne Silje-Vitz være noget for dig. Hun sælges fra nuværende ejer med ønsket om at finde det helt rette hjem, hvor hun kan blive værdsat for sit gode sind og sin kvalitet, og hvor nuværende ejer forhåbentlig kan følge hende lidt fra sidelinjen:

Hun giver altid en god ridetur og gør altid sit bedste for at opfylde de krav, man stiller hende. Hun har samtidig en kæmpe arbejdsmoral og bevarer sin positivitet gennem hele rideturen, afslutter Amalie. 

Se annoncen her.

Copyright Ridehesten.com
Silje-Vitz leder efter sin nye bedste ven, der vil værdsætte hendes fantastiske sind og høje arbejdsmoral. Foto: Privat
Fakta
Skal din salgshest på forsiden af Ridehesten.com?

Ønsker du et hurtigt og sikkert salg? Så skal din hest være "Ugens salgshest" på Ridehesten.com. 

Ridehesten.com er Danmarks mest besøgte hesteside med i gennemsnit over 26.000 besøgende hver dag.

Vi huser i forvejen en populær salgsside med mange daglige besøgende, men nu har du muligheden for at skabe endnu mere opmærksomhed på din salgshest. 

Ugens salgshest på Ridehesten.com
Som ugens salgshest producerer vores redaktion en artikel om din salgshest.

Vi ringer dig op til et kort telefoninterview og skriver en artikel på 3-400 ord om din salgshest. Du har mulighed for at vælge 2-3 billeder fra vores store fotodatabase til artiklen.

Artiklen vil blive markeret som advertorial og ligge som topnyhed på ridehesten.com i minimum 2 timer.

Pris: 1250 kr. inklusiv moms.

Er du interesseret?
Kontakt Ridehestens redaktion, Trine Askjær Jensen og Thomas Bach Jensen, på mail info@ridehesten.com

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner