Hvordan går det med VM-planlægningen?

28-05-2024 15:23

VIDEO: Det spørgsmål svarer medarrangør Inge Madsen på i et interview. Der er nemlig inden længe VM for ungavlere, som i år bliver afviklet på dansk grund

Copyright Ridehesten.com
Inge Madsen, som her ses til et Ung i DV arrangement, fortæller i interviewet om planlægningen bag VM for ungavlere. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

VM for ungavlere bliver afholdt hver andet år og arrangeres af det internationale ungavlerforbund (IYB), som hører ind under World Breeding Federation for Sport Horses (WBFSH). Danske Inge Madsen er formand for den internationale ungavlerforening, og i år står hun i spidsen for at afvikle VM'et på dansk grund, som finder sted på de nye og imponerende faciliteter på fynske Stutteri Ask. 154 ungavlere samles i dagene 4.-6. juli og skal her dyste om titlen som verdens bedste ungavler

Med mindre end halvanden måned til mesterskabet løber af stablen, er der som VM-arrangør nok at se til, og Inge Madsen og resten af holdet bag knokler for at blive klar. Sideløbende er Inge også ansvarlig for Ung i DV, som skal stille med to hold til sommerens VM. Hun er i kraft af sin rolle i IYB ikke landstræner, men står dog stadig for at arrangere træningssamlinger og forberede det danske hold. 

Fakta
Hvordan foregår VM for ungavlere?

VM for ungavlere er en international konkurrence, hvor 15-25 årige fra forskellige lande og forskellige avlsforbund dyster i avlsrelevante ting. Der indgår 4 discipliner i mesterskabet; teoritest om avl og heste generelt, bedømmelse af løsspringning, bedømmelse af eksteriør og gangarter samt mønstring, og derudover er der en holdkonkurrence i at soignere og klargøre en hest bedst muligt til stævne/kåring.Der er to aldersgrupper, hvoraf juniorerne er de 15-19 årige og seniorerne er de 20-25 årige.

 

Fold up

Til en træningssamling i søndags, hvor Ung i DV'erne øvede sig på eksteriørbedømmelse af dressurheste samt mønstring, indvilligede Inge i at give et interview om, hvordan det forløber med den krævende VM-planlægning:

Copyright Ridehesten.com
F.v. Anja Thorup Hansen, Sarah Doile og Inge Madsen, der tilsammen er den ledende arbejdsgruppe i VM-planlægningen. Foto: Privat
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen