I kølvandet af 35-dages testen

15-12-2015 12:54
Avl

Efter afslutningen af Dansk Varmblods 35-dages test på Tørring Ridecenter har en lidt kryptisk formulering i Ridehesten bidraget til misforståelser

Copyright Ridehesten.com
Her ses Bøgegårdens Alphabeat under testrytter Dennis Fisker.

Dagen efter en veloverstået 35-dages test på Tørring Ridecenter gik magasinet Ridehestens decembernummer i trykken med bl.a. artiklen "Ti hingste indløste billet til Herning", og den overskrift har skabt lidt røre hos flere hingsteholdere.

Faktum er, at godkendte hingste med et resultat på minmum 800 point kan fremstilles til færdigkåring i 2016. For hingste med et bestået prøveresultat mellem 700-800 point afgør Avlsledelsen, om hingstene kan opnå 1-års bedækningstilladelse ved fremstilling til kåring.

Ved 35-dages testen, der blev afsluttet i november, opnåede alle hingste et samlet resultat på over 700 point, som er kravet for bestået prøve. Dog bestod de to dressurhingste, der også blev afprøvet i springning, ikke springdisciplinen.

Ejerne af alle de afprøvede hingste har umiddelbart efter prøven modtaget skriftlig besked, om hingsten er inviteret til hingstekåring i 2016 med henblik på færdigkåring eller 1-års bedækningstilladelse.

Se prøvens fulde resultater HER.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen