Jacob ville vinde 6-års finalen

15-10-2022 22:59

Annika Knudsen Lorentsen

Unge Jacob Theodor Schmidt red virkelig alt hvad remmer og tøj kunne holde i dagens omspringning i 6-års finalen ved Pavo og Dansk Ride Forbunds championat for unge heste, og det resulterede i en sejr med Bøgegårdens Gladiator

Copyright Ridehesten.com
Jacob Theodor Schmidt til præmieoverrækkelsen, her sammen med repræsentanter fra Pavo, Dansk Ride Forbund, Blue Hors mm.. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mellem 18 ekvipager skulle årets bedste 6-års springhest her til aften findes i Pavo og Dansk Ride Forbunds championat for unge heste, og det blev afgjort i en hæsblæsende omspringning, hvor særligt årets vinder, red alt hvad han overhovedet kunne. 

Copyright Ridehesten.com
Jacob Theodor Schmidt med Bøgegårdens Gladiator. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Her var det Jacob Theodor Schmidt med Bøgegårdens Gladiator e. Bøgegårdens Gladiola/ Crelido (opdr. Stina og Jørgen Schmidt), som uden tvivl ville gøre alt hvad der stod i hans magt for at sikre en finalesejr her på Blue Hors. Med et fejlfrit ridt i tiden 33,87 var sejren en realitet. I videoen nedenfor kan I høre hvad Jacob havde at fortælle efter ridtet. I videoen nederst kan I se omspringningsridtet fra klassens vinder. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Både anden- og tredjepladsen blev vundet af Karen Møller Rohde som leverede to fejlfrie ridt i omspringningen, som dog ikke var hurtige nok til at hamle op med Jacobs tid. Andenpladsen sikrede hun sig med Figeac Ask e. Favorit Ask/ Carano (opdr. Dorthe og Jens Lommer), mens hun tog tredjepladsen med Jewel Ask Z e. Jaguar van Paemel/ Diamant de Semilly, som også var den hest derblev belønnet med klassens højeste score fra stildommerne. Han fik nemlig hele 9,0 i karakter. 

Copyright Ridehesten.com
Karen Møller Rohde med Figeac Ask. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Fjerdepladsen blev Emilie Mosegaard Christiansen, som med Syvhøjegårds Footloose e. Balou/ Royal Z II (opdr. Niels Osterland) leverede omspringningens næsthurtigste tid, men desværre fik et nedslag. Femtepladsen gik til Sarah Wheler med Kirkelodgaards Ci Ci Chopin DWB e. Ci Ci Senjor Ask/ Casir Ask (opdr. Charlotte Schiøler). 

Copyright Ridehesten.com
Karen Møller Rohde med Jewel Ask Z. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

6-års finalen var afslutningen på en dag, hvor årets vindere i alle tre årgange af unge springheste er blevet vundet. I morgen står dagens på finalerne for dressurhestene, når Blue Hors åbner dørene til finalestævnets sidste dag. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen