JJ Horses følfestival

30-08-2012 16:34
Avl
Sidste weekend stod på følfestival i Norge, arrangeret af JJ Horses og Bråten Gård og to dansk varmblodsføl toppede blandt de dressurbetonede føl

Dansk varmblodsføllet Hailey B e. Blue Hors Hotline/Westernhagen (opdr. Ida Brynildsrud) løb af med sejren blandt de dressurbetonede føl, da hun opnåede karaktererne 8-9-8-8-9-8-9. Dommerne Poul Graugard og Ole From Christensen udtalte om hoppeføllet: – Hun er et vidunderligt føl af meget flot type, med store rammer og et dejlig feminint præg. Hun skridter fantastisk, hele tiden – og hun traver vidunderlig og galopperer super. Også næstbedste dressurbetonede føl var Dansk Darmblod, nemlig hoppeføllet JJ Filippa e. Fürstenball/Davignon, som er ejet og opdrættet af JJ Horses. Hun modtog karaktererne 9-9-7-8-9-8-9. Begge føl tager turen til Danmark for at deltage i Dansk Varmblods Eliteskue, der afholdes på Vilhelmsborg fra den 6. - 9. september.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen