Trine Askjær-Jørgensen
Mange ryttere kender følelsen af, at hesten reagerer, længe før man selv har sagt eller gjort noget. Nu peger ny forskning på, at heste ikke kun aflæser vores kropssprog og stemme, men også kan opfange vores følelsesmæssige tilstand gennem lugt. Et nyt fransk studie viser, at menneskelig kropslugt forbundet med frygt kan påvirke både hestens adfærd og fysiologi.
Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS One, er udført af forskere fra blandt andet Institut Français du Cheval et de l’Équitation (IFCE), INRAE og Université de Tours i Frankrig. Formålet var at undersøge, om heste reagerer forskelligt på menneskelig kropslugt afhængigt af, om lugten stammer fra en person i en tilstand af frygt eller glæde.
Svedprøver fra mennesker i frygt og glæde
Forskerne indsamlede svedprøver fra 30 voksne forsøgspersoner ved at placere vatrondeller i deres armhuler, mens de så enten skræmmende eller glædesfremkaldende filmklip. De skræmmende klip stammede blandt andet fra gyserfilm, mens de positive klip var udvalgt for at fremkalde glæde og velvære. For at sikre, at prøverne ikke blev påvirket af andre lugte, skulle deltagerne i dagene op til forsøget blandt andet undgå parfume, deodorant, alkohol, krydret mad og tobak.
Herefter blev svedprøverne nedfrosset og senere brugt i forsøg med 43 heste, som var tilfældigt fordelt i tre grupper: En gruppe blev eksponeret for “frygtlugt”, en anden for “glædeslugt”, mens en kontrolgruppe blev præsenteret for ubrugte vatrondeller uden menneskelig lugt.
Lugten blev placeret ved hestens næsebor
For at sikre, at hestene faktisk registrerede lugten, blev vatrondellerne fastgjort i en anordning, som blev placeret over hestens mule og næsebor umiddelbart før testene. Hestene blev herefter eksponeret for en række standardiserede forsøg, som målte både adfærd og fysiologiske reaktioner.
Forsøgene bestod blandt andet af:
Samtidig blev hestenes puls og kortisolniveau målt for at registrere fysiologiske tegn på stress eller øget alarmberedskab.
Heste blev mere vagtsomme og mindre kontaktsøgende
Resultaterne viste en tydelig forskel mellem grupperne. Heste, der blev eksponeret for menneskelig kropslugt forbundet med frygt, reagerede generelt mere uroligt end heste i de øvrige grupper. De blev lettere forskrækkede, havde højere maksimal puls og viste mindre tilbøjelighed til at opsøge eller berøre mennesket i testen.
Mere specifikt viste forsøget, at heste i “frygtgruppen”:
Ifølge forskerne peger det på, at hestene ikke blot registrerede lugten, men også reagerede på den følelsesmæssige information, den indeholdt. Hestene blev med andre ord mere vagtsomme og mindre tilbøjelige til social kontakt, når de blev eksponeret for lugt fra mennesker i frygt.
Følelser kan muligvis “smitte” fra menneske til hest
Forskerne konkluderer, at menneskelige følelsesrelaterede lugtsignaler kan påvirke hestes følelsesmæssige tilstand. Studiet peger dermed på, at følelsesmæssig information ikke kun overføres mellem mennesker gennem toneleje, ansigtsudtryk og kropssprog, men også gennem lugt – og endda på tværs af arter.
Forskerne beskriver det som en mulig form for følelsesmæssig "smitte", hvor hesten reagerer på menneskets følelsestilstand og selv bliver mere opmærksom, vagtsom og anspændt. Det kan have praktisk betydning i den daglige omgang med heste, både i træning, håndtering og konkurrence.
Selvom mange har hørt skrønen, at heste kan “lugte frygt”, giver studiet nu et mere videnskabeligt grundlag for netop den antagelse. Det betyder ikke nødvendigvis, at hesten kun reagerer på lugt, men studiet peger på, at lugt sandsynligvis spiller en større rolle i samspillet mellem menneske og hest, end man hidtil har antaget.
Kilder: AskAnimalweb, phys.org, og PLOS One.
