Katalog til 35-dages test er online

25-11-2022 08:52
Avl

Dansk Varmblods 35-dages test på Tørring Ridecenter afsluttes på søndag, hvor otte springhingste og 14 dressurhingste deltager i den afsluttende prøve, som publikum også er velkommen til at overvære

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det bliver foreløbigt med tre hingste færre, end der blev indsynet, når Dansk Varmblods 35-dages test på søndag afsluttes, da en springhingst og to dressurhingste er udgået af prøven.

Med 22 deltagende hingste er der stadig et anseligt hold tilbage til den afsluttende prøve, hvor hingstene vil få deres karakterer fra træningslederen, fra dommerne og ligeledes blive vurderet testrytterne. De to testryttere Allan Bilgrav Christensen (springning) Allan Grøn (dressur) har også redet hingstene ved midtvejsprøven og skal afgive deres karakterer efter deres ridt på søndag.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Træningslederen er berider Torben Frandsen, og han har fået hjælp med den daglig ridning af berider Jeppe Houmann (dressur) og Thomas Kolborg (springning). Dommerne for springhingstenes vedkommende Johnny Hansen og hos dressurhingstene Bjarne Nielsen. 

Selve arrangementet starter kl. 10 med springhingstene og fortsætter kl. 12.20 med dressurhingstene. Tørring Ridecenters cafeteria vil være åbent for morgenmad fra kl. 09.00 og for frokost fra kl. 11.15 til 14.00.

Se katalog til den afsluttende prøve.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen