Landsstævne i Ringsted

29-03-2007 08:13

Anne Kjærsgaard

I weekenden d. 18-20. maj(Kristi Himmelfart) har Ringsted Sports Rideklub æren af, at holde landsstævne for ponyer, juniorer samt youngridere i dressur. Der kommer ryttere fra hele landet med deres flotte ponyer & heste. Denne weekend rides der bl.a. 2. kvalifikations afdeling af Ecco-cuppen. Denne cup, er en meget eftertragtet cup at starte, og trækker ryttere til fra hele landet. Der vil være klasser fra LA3 for kat. 3 ponyerne og op til FEI-Kür. FEI-küren er en del af kvalifikationsfinalen til Ecco-cuppen, som rides til musik. Kvalifikationsfinalerne foregår søndag, hvor præmieoverrækkelsen ligeledes foregår til hest/pony. Med disse mange klasser er der lagt op til nogle lange og spændende dage. Klasserne er fordelt på tre baner, hvor der på hver bane vil være omkring 10 timers ridning hver dag. Til de heldige vindere venter der sig også nogle flotte præmier. I Ecco-cuppen vil der være dækkener og stald plaquetter til de placerede. Yderligere oplysninger samt proportioner, se venligst www.ringstedsportsrideklub.dk Ringsted Sports Rideklub håber at mange tilskuere vil lægge vejen forbi, for at se de flotte ekvipager dyste på banerne. Stævnet afholdes på Ejlstrupvej 120/121 Ringsted. Vel mødt.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen