Landstræneren og eleven går sammen

21-10-2020 18:30

Hannah Duelund Liltoft

Dennis Fisker der i uge 42 var repræsenteret til World Cup stævnet på Vilhelmsborg er en travl herre. Tirsdag aften gav han en lektion i opdragelse af forældre og et anderledes indblik i livet som landstræner

Copyright Ridehesten.com
Sophia Obel og Dennis Fisker. Foto: Horseworld / Alexander Harritz
Nyheden fortsætter efter annoncen

Horseworld rideudstyr inviterede tirsdag aften til inspirationsaften med Dennis Fisker og ponyrytter Sophia Obel. Grundet COVID-19 var der begrænset biletter sat til salg, og disse var revet væk i løbet af det første døgn. Interessen for at høre om livet som landstræner, og hvordan vejen til EM har været for Sophia Obel og Adriano B var stor. 

– Vi trænger til at være sammen, med afstand. Det handler om at være sammen om fælles oplevelser, indleder ejer af Horseworld, Karina Møller.

Der var orden på formalia, da gæsterne i hold blev lukket ind og anvist til rette plads. Klokken blev 18.30 hvor Dennis og Sophia gik ind til det spændte publikum. Dennis indledte med små anekdoter fra hans ungdom, der i bund og grund havde skjulte budskaber til de håbefulde deltagere. 

– Da jeg som dreng havde afsluttet folkeskolen, tog jeg i mangel af bedre, et arbejde i stalden, i Lemvig. Det var svært det hele, for jeg vidste ikke ret meget om heste og udstyr. Blandt andet kunne jeg aldrig kende forskel på bandager eller gamacher, siger Dennis, mens publikum griner. 

Copyright Ridehesten.com
Dennis Fisker. Foto: Horseworld / Alexander Harritz

Budskabet var egentlig ganske enkelt, bare fordi man ikke ved alt, kan man sagtens komme frem i livet. Det handler alt sammen om viljen til at ville og evnen til at lykkedes. Sophia kom også på banen, hvor hun med hjælp fra Dennis fortalte om hendes vej til EM, og om de små ting de nu sammen arbejder med, for at komme tættere på guldet til næste år. 

– Vi træner ikke hestene hver dag. Faktisk så har de godt af at gå nogle gode ture i skoven og derimod kun træne på banen tre til fire gange i ugen, udtaler Dennis. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Point til stævnerne bliver ikke hentet ved at træne seriøst hver dag, og det ødelægger som ofte motivationen ved hest og rytter. Point skal hentes ved at være kreative og måske kigge på sværhedsgraden i kür-programmet. De små finjusteringer kan være altafgørende. 

– Hvad vi derimod skal træne er opdragelse. Ikke af vores heste, men af vores forældre der er på sidelinjen, sagde Dennis med et skævt smil, mens deltagerne - også forældrene lyttede. 

Det kan være et pres at skulle præstere. Vi skal have det sjovt, men når tid er, så skal vi fokusere og præstere. Så kan det ikke nytte noget, at vores unge mennesker skal distraheres med kommentarere, der ofte er velment, men også forstyrrer rytterne. 

Copyright Ridehesten.com
Sophia Obel og Dennis Fisker. Foto: Horseworld / Alexander Harritz

 –Ti stille kære forældre og træk jer tilbage. Jeres piger skal præstere. Fokus her er altafgørende, sagde Dennis Fisker

Efter foredraget, var der fri shopping i butikken, hvor blandt andet Kingsland var repræsenteret. Karin, der er sælger ved Kingsland, er altid smilende og glad, og her behjælpelig med at sammensætte efterårskollektionen. 

– Det her er ikke sidste gang vi afholder en kundeaften med foredrag. Det var en succes, fortæller en glad Karina Møller fra Horseworld rideudstyr. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen