Leonberg er død

30-01-2018 10:34

Camilla Tiefensee Schrøder

Den pensionerede Grand Prix-dressurhest Leonberg, som blev redet på internationalt niveau af Mikala Münter Gundersen, er gået bort i en alder af 24 år

Copyright Ridehesten.com
Mikala Münter Gundersen og Leonberg ved CHIO Aachen 2010. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den amerikansk ejede hingst Leonberg e. Lonely boy/Ramiros er død af alderdom den 30. december på et stutteri i Tyskland, hvor den var pensioneret.  Nyheden blev i går annonceret af ejeren, Anne Spark fra Horses Unlimited of Alberqueque, New Mexico. Det skriver dressage-news-com.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den Florida-baserede danske dressurrytter Mikala Münter konkurrerede på Leonberg på Stor Turs-niveau i både USA og Europa fra 2008-2011. I den periode var ekvipagen at finde i top 100 på  FEI's verdensrangliste. De var på landsholdet ved Nations Cup i Rotterdam og Aachen, og ved World Equestrian Games I Kentucky 2010 var de reserve.

– I starten, da Leonberg lige var komme i ridning hos mig, var han meget nervøs og skrøbelig, men vi vandt hurtigt hinandens tillid og blev tætte venner, siger Mikala til dressage-news.com. – Han var sådan en blid sjæl og havde altid brug for nogen til at "holde ham i hånden". Jeg savner ham hver dag, og jeg vil for evigt være taknemmelig for, at Anne Sparks gav ham en dejlig tid som pensioneret fra sporten og lod ham gå til hvile på det rettet tidspunkt. Jeg skylder også Anne og Horses Unlimited en stor tak for at have ladet mig ride denne smukke hest.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen