Mathilda Karlsson: Det er trist at jeg mister min OL-plads

18-02-2020 14:28

Annika Knudsen Lorentsen

Den tidligere svenske rytter, som nu rider for sit fødeland Sri Lanka, har mistet sin plads ved OL efter at FEI har underkendt en række resultater opnået ved stævner i Frankrig. Mathilda Karlsson er meget nedtrykt over situationen både for hende selv, men også for hendes nation Sri Lanka

Copyright Ridehesten.com
Mathilda Karlsson og Chopin VA ved Falsterbo Horse Show 2019. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Til det svenske nyhedsmedie Hippson fortæller den tidligere svenske rytter Mathilda Karlsson, som nu rider for sit fødeland Sri Lanka, at hun er meget trist over at miste sin OL-plads. Mathilda mister OL-pladsen, da FEI har underkendt en række resultater opnået ved stævner i Villeneuve-Loubet i Frankrig i slutningen af december, læs mere om dette her.

– Jeg kunne have redet ved flere andre stævner, men jeg valgte at ride disse, da det føltes mest fair overfor min hest. Jeg er meget trist over at det ender sådan her, forklarer Mathilda, som tidligere har fortalt at hun valgte at ride sin hest Chopin VA ved de 2*-stævner i Frankrig i stedet for stævner på højere niveau, da hesten havde døjet med sygdom tidligere på året. 

Udelukket fra OL
Det at FEI har underkendt en række resultater betyder at Mathilda Karlsson mister den plads hun har opnået for sit land Sri Lanka til OL i Tokyo 2020. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det føles så surt. Jeg har ikke gjort noget forkert, jeg har fuldt alle regler. Stadig bliver jeg udelukket på denne måde. Til en vis grad kan jeg forstå den kritik der har været i forhold til kvalifikationssystemet og disse stævner, men jeg synes det er for sent at ændre det nu. Det er meget uretfærdigt overfor mig og overfor Sri Lanka, som nu ikke længere har en rytter til OL, selvom vi har fulgt alle regler. Vi kan ikke acceptere dette. Jeg ved ikke hvordan Sri Lanka forholder sig endnu, fortæller Mathilda til Hippson og fortsætter:

– Sri Lanka har været så glade og støttende, og det er første gang at de ville have haft en springrytter til OL. Selvfølgelig rammer det mig hårdt som person, men jeg tænker også på Sri Lanka. Det er et slag for dem.

Ingen personlig information
Mathilda Karlsson fik beskeden om ændringerne på samme vis som alle andre, via FEI's pressemeddelelse. 

– Ingen har kontaktet mig og inge har sagt, at jeg har gjort noget forkert, forklarer Mathilda, som nu afventer at finde ud af hvad Sri Lanka vil stille op med dette. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen