Mikala Bagge fylder 70 år i dag

01-06-2023 14:23

Den erfarne og succesfulde hesteavler og hestefotograf Mikala Bagge fylder 70 år i dag

Copyright Ridehesten.com
Mikala Bagge, som man ofte møder hendes på stævne- og kåringspladser særligt i det nordsjællandske, hvor hun har hjemme. Foto: Ridehesten.com/Stine Gertsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Malerikonservator på Nationalmuseet, Mikala Bagge, har hele livet haft en passion for rideheste, og hun har det meste af sit liv redet og avlet – og igennem en årrække også fotograferet heste og formidlet om hesteavl, hestefolk og ridesport igennem sit medie Horsenews.

For snart 40 år siden importerede Mikala hannoveranerhoppen Ghana e. Grandus/Wunsch II og grundlagde sin avl på den. Ved købet var hoppen drægtig med hingsten Woerth, og fik hoppeføllet Guinea, som Mikala valgte til at føre stammen videre.

Ghana og Guinea lavede mange succesfulde rideheste, der gjorde sig bemærket på spring-, military- og dressurbanerne. Guineas datter Gaia blev solgt til Stutteri Springborg, hvor den kom til at grundlægge deres G-stamme. Det var Guineas datter Ginger, som Mikala selv avlede på, og som blev mor til hingsten Gagarin.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Gingers døtre Gioia og Giulia blev avlshopper på Stutterie Fredensdal, hvor Giulia bl.a. er blevet mor til hingsten Blue Hors Fifty Cent. Også Gingers datter Geisha blev solgt, og hun er sidenhen blevet mormor til guldmedaljehoppen Gozzip. Mikalas hoppestamme er i dag vidtforgrenet og har leveret mange kvalitetsheste.

I dag avler hun dressurheste på en anden tysk hoppestamme. Hendes store engagement i ridehesteavlen og i ridesporten har også ligget til grund for Firkløverets Springakademi, der arbejder for at give unge springryttere bedre muligheder.

Mikala Bagge  fylder i dag 70 år. Stort tillykke.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen