Mistral sætter ny engelsk rekord

25-03-2009 12:24
Ved weekendens World Cup dressurstævne i hollandske 's-Hertogenbosch satte engelske Laura Bechtolsheimer og hendes Dansk Varmblods hest Mistral Højris ny personlig og ny engelsk rekord i Grand Prix

Laura Bechtolsheimer og "Alf" alias Mistral Højris er allerede indehavere af den engelske rekordscore i Grand Prix Kür og kan nu tilføje en engelsk rekordscore i Grand Prix. Hesten er efter Michellino / Iben og opdrættet af Betty Rasmussen, Varde. Ved World Cup-stævnet i Den Bosch den 19.-22. marts 2009 brillerede ekvipagen ved at vinde både Grand Prix og Grand Prix Special over så store navne som Anky van Grunsven og Edward Gal. I torsdagens GP scorede Laura og Alf intet mindre end 76,533 % og satte dermed ny engelsk rekord. Dagen efter sejrede de i GPS med 75,250 %. - Jeg burde indramme mine "kritikker", for aldrig før har jeg fået så mange 9 og 10-taller og "Wauw" og "Utroligt" ved et internationalt stævne, fortæller Laura Bechtolsheimer. Læs mere på hendes egen blog via linket til højre.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen