Movie Star Højgård færdigkåret i Dansk Pinto

19-09-2019 11:18

Annika Knudsen Lorentsen

Avl

Den 6 årige danskavlede og ejede pinto ponyhingst Movie Star Højgård opnåede endelig kåring i Dansk Pinto ved kåringen på Vejle Ridecenter d. 14. september med bla et 9-tal for springkapacitet

Den 6-årige Movie Star Højgård blev i 2016 Årets Pinto Ponyhingst og er ligeledes anerkendt i det tyske forbund Pferdestammbuch SHH. Han har aflagt en godkendt 30-dages rideprøve på Landgestüt Neustadt-Dosse i 2017.

Hingsten er nu færdigkåret i Dansk Pinto, ved deres kåring, som blev afholdt på Vejle Ridecenter den 14. september. Her opnåede hingsten blandt andet et 9-tal for springkapacitet og fik 9 i type.

Hingsten har allerede succesfulde afkom og fra sin første årgang fik han udtaget hoppeføllet Hindbærhavens Miluxie til Eliteskuet i Padenstedt.

Han er efter den nyslåede Elitehingst GP Montedo Højgård og DSP sølvmedaljehoppen Lutina Højgård e. Antario N og opdrættet hos Alis og Per Karstens, Stutteri Højgård i Skærbæk. I dag ejes Movie Star Højgård af Mette Pedersen, Stutteri Hindbærhaven ved Esbjerg.

Se løsspringningsvideo af Movie Star Højgård nedenfor.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen