Thomas Bach Jensen
Eksklusivt hold af ældre hingste
Tre hingste udgør holdet af ældre springhingste i år, og alle tre hingste har opnået kåring i Dansk Varmblod. Det drejer sig om:
Den imposante, 5-årige Bøgegårdens Comann har haft stor succes i 4-års championatet og aflagde som 4-års en særdeles god 35-dages test. 11- årige Bolero de Beaufour er Thomas Velins nye håb, og ekvipagen starter CSI3* Big Tour her under hingstekåringen. 7-årige Joker de L’Enclos de L’Ange er nyindkøbt af Stutteri Ask.
Seks 4-års hingste
Seks springbetonede 4-års med bestået 35-dages test på over 800 point stiller til endelig kåring, og det særlige gælder her, at det er første gang, de fremvises ved hingstekåringen i Herning, der jo ikke kunne afholdes i sin normale form sidste år, men fandt sted på decentrale kåringspladser. De seks hingste er:
Ved efterårets 35-dages test var vinderen Zodiac D fra Liselotte Frederiksen, der vandt med 860 point. De seks hingste har alle opnået færdigkåring og møder til karakteristik i Boxen på søndag, hvor der også skal udpeges en fløjhingst, og de danskavlede hingste kan tildeles opdrættermedalje, ligesom dommerne har mulighed for at uddele Elvin Rasmussens Vandrepokal til den bedste danskavlede hingst med godkendt prøveresultat.