Nicolas Delmottes Urvoso du Roch er solgt

29-09-2021 15:10

Ved OL 2020 i Tokyo blev Nicolas Delmotte og Urvoso du Roch bedste franske ekvipage, men nu skilles de to, da Urvoso er blevet solgt

Copyright Ridehesten.com
Den franske ekvipage Nicolas Delmotte og Urvoso du Roch ved OL i Tokyo i august måned. Foto: Hippofoto/Dirk Caremans.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter deres Grand Prix-sejre La Baule og Chantilly tilhørte den franske ekvipage Nicolas Delmotte og Urvoso du Roch medaljefavoritterne i Tokyo. De blev også bedste franske ekvipage med en individuel 12. plads, men inden holdkonkurrencen fik Urvoso du Roch et koliktilfælde, der betød, at Nicolas ikke havde andet valg end at trække sig fra holdet.

Det forlød dog hurtigt, at den 13-årige vallak e. Nervoso/ Grand d'Escla var under behandling og havde det godt.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Interessen for den franske vallak har fortsat efter OL være stor, og efter endnu en Grand Prix-sejr i CHIO Aachen fortalte Nicolas Delmotte til pressen, at han havde opdaget hesten ved en fransk landsstævne, hvor dens talent var så overbevisende, at han måtte have.

Delmotte slog samtidigt fast, at vallakken er yderst sensibel, og at han brugte fem år på at udvikle den til dens nuværende niveau og på at få det bedst mulige ud af hestens springteknik.

Nu er der en anden rytter, der får glæde af den følsomme vallak. Det fortæller Nicolas Delmotte og hans sponsor Marie-Claudine Morlion, der ejede Urvoso du Roch. Hvem den heldige er, er endnu ikke oplyst, skriver St. Georg.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen