NM-sølv til Agnete Kirk Thinggaard

29-06-2014 15:09

Det blev i dag til individuel sølvmedalje for den danske seniordressurrytter Agnete Kirk Thinggaard ved de nordiske mesterskaber i Kristiansand

Copyright Ridehesten.com
Agnete Kirk og Jojo AZ.

Søndag skulle de seks danske dressurseniorer ride kür om de individuelle medaljer ved NM i Kristiansand, og med en flot præstation sikrede Agnete Kirk Thinggaard sig sølvmedaljen. Jim Rasmussen blev nr. 4, Allan Skov nr. 10, Lena Leschley Aamand nr. 11, Sanne Henningsen nr. 13 og Malene Folmer Jensen nr. 14.
Onsdag red de danske dressurseniorer en bronzemedalje hjem i holdmesterskabet, og søndag var det så de individuelle medaljer, der var på spil i küren.
Agnete Kirk Thinggaard på Jojo AZ var i topform, og med en kür til 73,925 % blev det nordiske sølv redet i hus. Jim Rasmussen og Broholms Highlight viste også flotte takter og blev nr. 4 med 71,755 %, mens Allan Skov på Volstrupgaards Cassiopeia blev nr. 10 med 70,600 %. Lena Leschley Aamand og Gørklintgårds Fanero sluttede lige efter på 11. pladsen med 70,275 %, og Sanne Henningsen og Capong blev nr. 13 med 68,075 %. Malene Folmer Jensen og Acapello Foldager sluttede med 67,550 % på en 14. plads.
Guldet gik til svenske Anna Svanberg på Hermes, mens norske Trude Hestengen på Tobajo Pik Disney fik bronze.

NM CDIO-SYJP, Kristiansand, Norge: 25. – 29. juni

Resultater

Kilde: DRF.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen