Ny direktør for St. Hippolyt

25-04-2014 06:38

St. Hippolyt Danmark A/S udvider ledelsen med ansættelse af direktør for at styrke sin position på det skandinaviske marked

Copyright Ridehesten.com
Jan Röhn Pipper. Foto: pressemeddelelse

Indehaverne af de skandinaviske rettigheder til salg og distribution af St. Hippolyt produkterne har valgt at sætte yderligere fokus på vækst, forretningsudvikling og udvidelse af ejerkredsen. St. Hippolyt Danmark A/S har derfor ansat Jan Röhn Pipper som ny direktør for virksomhedens aktiviteter. Ansættelsen af en ny direktør kommer i takt med, at nuværende direktør og indehaver Ingerlise Kofod ønsker at fokusere på udviklingssamarbejdet med møllen i Tyskland og fagligheden. Jan Röhn Pipper kommer fra en stilling som underdirektør i DLG og har bl.a. samlet DLGs hesteaktiviteter og skabt mærket Equsana.

Jan Röhn Pipper skal udvikle og udvide samarbejdet med de godt 220 forhandlere, som Jan med baggrund indenfor detailhandel og senest Land & Fritid kæden har stor erfaring med og indsigt i. - Vi ønsker at levere en endnu bedre service til vores forhandlere med øget fokus på de kommercielle muligheder, der ligger inden for sortiment, vareplacering, kampagner, aktiviteter og god kunderådgivning underbygget med salgstræning og tæt dialog, udtaler Jan Röhn Pipper.  

Det kommende samarbejde er et rigtig godt match mellem den førende faglige organisation med kvalitetsprodukter af naturlige ingredienser, som gennem næsten 20 år har opbygget en væsentlig markedsandel i Danmark og senest i Sverige. Dette suppleret med den økonomiske og salgsmæssige fokus, Jan medbringer fra sine godt 12 år i DLG, muliggør en endnu mere fokuseret og målbar indsats, som skal tilgodese endnu flere heste i Skandinavien de kommende år.

Kilde: pressemeddelelse

Hippolyt.dk

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald