Ny gård-ish ejer. Og hva så?

29-08-2019 16:31

Tine Gutfelt

Igennem de sidste år, har jeg jongleret mellem arbejde, husdyr, min egen (sparsomme) ridning, og min datters tiltagende ridning. Alt fordelt indenfor det meste af midt-østsjælland

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Omkring årsskiftet kom der en dejlig kæreste ind i billedet, og så blev puslespillet pludselig endnu mere udfordrende. Ret hurtigt blev vi enige om, at det der med at flytte sammen, nok skulle ske lidt hurtigere, end vi måske normalt ville gøre. Vi har trods alt en lille håndfuld afkom til sammen. Og midt i april, sad vi pludselig og kiggede på en tvangsauktion over en gård, hvor jeg kiggede på kæresten og sagde, at det var selvfølgelig min barndomsdrøm, og det ville rent logistisk, hjælpe en del. Meeeeeennnn…. Var han klar over, hvad han gik ind til?

Alle der har været i nærheden af en hestepige i mere end 5 minutter, ved jo at vi er et særligt folkefærd, med egen tidszone og et forkvaklet forhold til penge (man har altid mere brug for et nyt underlag i stedet for et par nye bukser ik??). Men han holdt fast.

Til alt ”held” fik vi ikke denne gård, og jagten gik ind. Vi var ude at kigge på et par gårde, nogle store, andre små, nogle krævede det skulle være en forretning, andre krævede vi skulle knokle i flere år, før det ville blive et hjem. Men alt dette gjorde også, at vi fik defineret, hvad ville vi egentlig?

En søndag morgen, i ved en af de søndage, hvor 90% af dagen allerede er booket op, blev jeg tagget på facebook, på en villa, der lå i landzone. Jeg kendte den godt lidt i forvejen, da jeg indimellem har min gang hos genboen. Men det var jo et HUS ikke en gård. Og der var slet ikke de der +5 hektar jord til, som jeg havde sat som ufravilligt krav fra start af.

Men der var åbent hus senere samme dag, og det var lige rundt om hjørnet, så afsted med os.

Vi kørte afsted med den intention at det bare var interessant at se, hvad man kunne få for sine penge i området. Men vi vidste godt, at stedet ikke var os. Der var ikke engang stald jo?

Nyheden fortsætter efter annoncen

Da vi svinger ind på gårdspladsen blev vi alle ret stille. Min datter udbryder ”det her er jo mega lækkert”. Kæresten og jeg kigger på hinanden, og med blikket er vi ret enige med datteren. Vi træder ind, og det blev kun bedre.

For at tale om det vigtige: Nej der var ingen stald, men der var en perfekt bygning til formålet, liggende for sig selv, med jord omkring sig. Jeg kunne straks se staldprojektet for mig. Direkte adgang til fold. Drænet vinterfoldsområde. Dejlige sommerfolde, med læ under træerne. Gode bokse, og selvfølgelig, et verdens klasse sadelkammer, der skal være mere lækkert end min egen stue.

Efter en masse besøg, faldt valget på at det skulle være dette hus. Jeg er gået på kompromis med nogle ting, fx bliver der ikke plads til ridebane på vores egen grund. Men der er en max 50 meter fra stalddøren. Jeg ville gerne have haft mere jord, men omvendt har jeg fået lidt mindre, men overskueligt og i en god kvalitet (forventningen om mudderfolde ligger på et lille sted).

Tilgengæld kan vores unger selv komme til bus og nærmeste mindre by. Så tror vi har fundet en vinder.

Så om ikke så længe rykker vi ind. Og vi er så spændte. Så snart vi er faldet til, går projekt stald i gang. Og så starter eventyret som ny gårdejer. Og forhåbentlig en længere fortælling om fordele og ulemper, samt overraskelser, når man går fra bypige til gårdkone.

Følg med på min blog her på Ridehesten, og følg med på Facebook her og på Instagram her.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen