Ny Grand Prix-hest til Helgstrand

23-11-2011 16:36
På Møgelmosegaard forventer man på fredag at modtage den 11-årige hollandske vallak, som Hanni Toosbuy Kasprzak og Andreas Helgstrand i fællesskab har købt
Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand er snart at se i Grand Prix-sammenhæng på en ny hollandsk hest (Foto: Ridehesten.com).

I kompagniskab har Kasprzak og Helgstrand investeret i en meget interessant Grand Prix-hest fra Hubertus Schmidt i Tyskland. Det drejer sig om den hidtil amerikansk ejede Tacolando Triple e. Ircolando / Akteur, som fremover vil blive redet af Andreas Helgstrand. – Det er en sjov og arbejdsglad hest. Han har næsten ingen Grand Prix-erfaring, men til gengæld viser han heller ingen øvelsessvagheder, fortæller Andreas Helgstrand, der glæder sig over samarbejdet og spændt ser frem til, at den store hollandske vallak snart ankommer til Nordjylland. Hesten blev tidligere redet af sin amerikanske ejer og amatørrytter, Heather Houck, indtil hendes træner, OL-rytteren Robert Dover, overtog uddannelsen af hesten. Da ejerne måtte skille sig af med Tacolando Triple, blev den sendt til Hubertus Schmidt i Tyskland med salg for øje. Hubertus Schmidt har haft en enkelt stævnestart på den sortbrune vallak og det var samtidig dens internationale Grand Prix-debut. Det resulterede i tre andenpladser med godt 71% i Grand Prix, 73,625% i Special og 75,450% i Kür!

Videoer

Har man abonnement til Clipmyhorse.de's filmarkiv, kan man finde video af hesten ved stævnet i Heroldsberg.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen