Nytårs-springning i Hillerød

14-01-2012 21:09
Hillerød Sportsrideklub afholder i denne weekend Distriksstævne i springning. Resultaterne af lørdagens klasser bringes her

Lørdag startede med en LB2**, der suverænt blev vundet af Caroline Bundgaard og Twister W. efter to nulrunder og en tid på 25.29 sek. Andenpladsen gik til Jeanne Kallehave på Miss Malibu, der ligeledes fik to nulrunder og en tid lydende på 28.69, mens klassens treer blev Christina Fobian på Corleen, der red en fejlfri omspringning i tiden 29.40. I LA2** sejrede Nicklas Demant Hemmingsen og Capacity Wild Flower, som opnåede to fejlfrie runder i tiden 29.53. Christina Fobian var igen i denne klasse med i top-3, denne gang på Colette B, og efter to nulrunder i tiden 31.13 red de sig ind på en andenplads. Tredjepladsen gik til Anja Lykke Nielsen og Fourage, der fik nul fejl og en tid på 31.46. Dagens sidste klasse, MB2**, blev vundet af Maria Grunnet Cuthbert og First Flower efter en nulrunde i tiden 59.94. Klassens toer blev Isabel Jasmin Kristoffersen og Gørklintgårds Lake Placid, der red med nul fejl og en tid på 60.31, mens Tania Seierø og Waikiki-Vitz red sig ind på en tredjeplads med nul fejl i tiden 61.95. I morgen, søndag, fortsætter nytårs-springningen i Hillerød, og her vil der være mulighed for at se klasser fra LB-MA. Se alle resultater fra stævnet på DRF Live via linket til højre.

Alle billederne fra stævnet kan ses her på Ridehesten.com fra på tirsdag

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner