Oldenborghoppe fundet igen

01-07-2010 08:39

Maja Golles

Den 4-årige oldenborghoppe Fürstenfrau af Hvarre var her til morgen forsvundet fra sin stald. Der var ingen tegn på, at hoppen selv er sluppet ud, hvorfor hun frygtedes stjålet. Hoppen er nu fundet et par km fra stalden i god behold
Copyright Ridehesten.com
Oldenborghoppen Fürstenfrau af Hvarre manglede her til morgen ved morgenfodringen. Den 4-årige hoppe, der i weekenden blev fløjhoppe i Arden, er heldigvis nu fundet igen. (Foto: Ridehesten.com)

Ved Møldrup i nærheden af Hobro forsvandt mellem kl. 19 i aften og kl. 7 i morges en sort oldenborghoppe. - Der var ingen tegn på, at hun selv var sluppet løs, for der var lige så pænt i stalden som der var i aftes. Der lå ikke halm eller noget, fortalte ejeren Michele til Ridehesten.com i morges. Siden er der sket det lykkelige, at hesten er blevet fundet et par kilometer fra stalden i god behold; men selvfølgelig træt og tørstig. - Jeg ved endnu ikke, hvordan den var sluppet løs, da det burde være fysisk umuligt for hesten selv at komme ud. Men nu er den i hvert fald hjemme igen, fortæller en lettet Michelle.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen