Oplev de bedste islandske heste i verden!

25-01-2018 11:56

Over 100 islandske heste indtager Stadium Arena Fyn d. 23.-24. februar 2018

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

For 11. år i træk danner Arena Fyn i Odense rammerne om et islandsheste-mekka i særklasse. World Toelt 2018 præsenterer et forrygende arrangement med plads til både sportsklasser, avlshingste, shows og store områder med shopping og forfriskninger. Det er netop denne hesteraces alsidighed, dens særpræg og unikke egenskaber, der fejres over to hele dage til World Toelt 2018.

De bedste heste og ryttere i verden
World Toelt er det største indendørs show for islandske heste i Europa. Det er netop grunden til, at over 100 ryttere fra hele Norden og det nordlige Europa mødes i Odense for at dyste om de eftertragtede finalepladser. Fredag den 23. februar rider rytterne enkeltvis på banen, hvor udtagelsesrunderne i de forskellige discipliner afvikles. Lørdag den 24. februar er finaledag, hvor fem heste og ryttere er på banen ad gangen. Til World Toelt leveres præstationer på topniveau. Taget i arenaen løfter sig, når det talrige publikum hujer og hepper. 
 
Det syder og bobler altså i arenaen denne weekend. Den intense atmosfære i hallen vil sende kuldegysninger gennem kroppen, når de islandske heste med deres elegance, kraftfulde bevægelsesmønstre, ekstreme kapacitet og fart bevæger sig rundt på banen. World Toelt er en hyldest til denne islandske specialitet: Den hårfagre råstyrke samler islandshesteentusiaster fra hele Europa, når dørene åbnes til årets første islandsheste-event.

Copyright Ridehesten.com

Gårdsamlinger i 2018
Det er en fornøjelse, at vi til årets World Toelt i Odense kan præsentere nogle af de bedste danskavlede heste. Hele fire danske stutterier viser lørdag eftermiddag deres flotte avl frem. Så du kan godt glæde dig til et brag af nogle shows.
 
På nye eventyr i Tyskland 
2018 byder også på nye eventyr. For første gang inviteres der nemlig også til World Toelt på tysk grund. I marts kan den fantastiske World Toelt atmosfære også opleves i Rieden i Tyskland. Arrangørerne glæder sig til at udvide konceptet. Til eventet i Tyskland kåres også de samlede World Toelt Tour-vindere fra det danske og tyske event. 
 
Velmødt i Odense 
Til World Toelt 2018 vil den islandske hest, ryttere på allerhøjeste niveau, et trofast og engageret publikum samt aktuelle udstillere omdanne den tomme arena i Odense til et islandsheste-mekka i verdensklasse.

Nyheden fortsætter efter annoncen


/pressemeddelelse

 

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald