Pony-dressur på Møllebakkens Rideklub

31-01-2009 21:47

Stine Gertsen

Én af Ridehestens fotografer besøgte i dag Møllebakkens Rideklub. Klik dig ind her og se nogle af dagens resultater fra C-stævnet i dressur for ponyer!

I denne weekend, d. 31. januar og 1. februar afholder Møllebakkens Rideklub på Vestsjælland C-stævne i dressur for både hest og pony. Èn af Ridehestens fotografer var på pletten i dag, da godt 60 pony-ekvipager konkurrerede i Vemmelev, i klasser lige fra LB1 til PRT. Dagens første klasse, LB1, blev vundet af Sofie Toftegaard Bager på Romeo’s Sølvpil, som endte med et resultat på 66,4%. Det var næsten hele 3% mere end andenpladsen, Kathrine Søby og Thengels Knight, som endte på 63, 6%. Kategori 2 ekvipagen, Caroline Elsner og Lundemarksgårds Favorit, red to super flotte programmer til dagens stævne. Dette førte til en førsteplads i både LB3’en og LA1’en, med henholdsvis 66,4% og 67,2%. Ligesådan gik det for kategori 1 ekvipagen, Argentan og Sabrina Nielsen. Med procenterne: 63,2 og 66,6 løb de ligeledes med sejren i både LB3 og LA1. Dagens LA2 for kategori 2 og 3 blev vundet af en 2’er, nemlig Søndermarkens Bella redet af Lærke M. Siggaard. Efter deres flotte præstation på banen, lød karakteren på 62,5%. I samme klasse, bare for 1’erne, blev vinderne Amalie Bruno-Johansen og Magic Lyng. De endte på 64,7% og med næsten 3% ned til andenpladsen, som blev Line Grubak. I den sidste klasse, som Ridehesten’s fotograf overværede, LA4 for de to mindste kategorier, var der ikke så meget at ”rafle om”. Vinderen, Line Grubak, som red Lyngvejens Favorit, red nemlig til et resultat på hele 68,4%. Det var næsten 8% mere end klassens to’er , Frederikke B. Himmelstrup. Klik dig ind og se billederne fra de omtalte klasser på mandag!

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen