Ponyerne kæmper for DM-medaljerne

14-09-2019 21:47

DM i ponydressur for hold er i gang, og foreløbig fører Karlslunde Rideklub, der fører DRF-mesterskabet i ponydressur for klubhold

Copyright Ridehesten.com
Liva Addy Guldager Nielsen og D´Artagnan
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dygtige ponydressurryttere fra hele landet har denne weekend indtaget Frederikshavn Rideklub, hvor der skal dystes om placeringerne i DM i ponydressur for hold for 10. gang i træk

Da klubben i 2009 for første gang sagde ja tak, var det en stor udfordring for klubben for første gang at være værter ved et stævne af den kaliber. Men ved fælles indsats fra klubbens personale og de mange frivillige, blev det en succes, og klubben er blevet tildelt stævnet hvert år siden.

Til dette års DM er et rekordhøjt antal hold nemlig tilmeldt – hele 41 hold, hvoraf 3 er Frederikshavn Rideklub.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fredag var første halvdel af rytterne på banen i henholdsvis LA4 og PRT, mens der i dag er redet PRI og PRM og herfra går de bedste hold videre til søndagens finale i DRF-mesterskabet. Forud for søndagens finale fører Karslunde Rideklub bestående af Esther Rude Hare med Schiwago, Sandra Gudesen på Præstegaardens Amazing Coco, Thilde Rude Hare og Morgensterns Dakar og Liva Addy Guldager Nielsen på D´Artagnan med 216,911 % efterfulgt af holdet fra Sportsrideklubben på en foreløbig andenplads med 212,249 % bestående af Josefine Bønding, Cecilie Lyngvild, Emilie Balling Nissen og Mathilde Sofie Jepsen. På tredjepladsen ligger foreløbig Herning Rideklub med 208,508 % bestående af Gry Dietz Viborg, Astrid Würtz Green Andersen, Andrea Hamann Sand og Nathalie Thomassen.

Se start- og resultatlisten HER

Ridehestens fotograf er til stede under søndagens finale i DRF-mesterskabet.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen