Resultater fra Nord-Vestbox Cup

09-03-2011 11:36

Sandra Kaiser

Herning Rideklub afholdt i weekenden d. 4.-6. marts første runde af årets Nord-Vestbox Cup. Det blev holdet fra Capacity Showjumping 1, der løb med sejren i første runde, efter en tæt dyst med Ikast Rideklub
Copyright Ridehesten.com
Cecilie Nathalie Schack Lord på E.T. Starmover (Foto: Ridehesten.com)

7 hold startede første runde af Nord-Vestbox cup i Herning Rideklub, hvilket gav stor spænding om placeringsrækkefølgen. Klassen blev vundet af holdet fra Capacity Showjumping1, som bestod af Anne Kristine Rie Truelsen/Flashy Gold Finch, Benedikte Rie Truelsen/Mr. Limbo (Littel Neddy), Cecilie Nathalie Schack Lord/ E.T. Starmover og Simone Bardum/Louis Walsh. Ikast Rideklub blev placeret som nummer 2, og her bestod holdet af Stephanie Vollquartz/Casco, Nicklas Hornsleth Mathiasen/Sullivan John, Martin Mose Knudsen/Speedy Gonzarly og Christoffer Fisker Balsgaard/Nørkærs Hiawatha. 3. pladsen gik til hold 2 fra Capacity Showjumping, som bestod af følgende ekvipager Emma Cathrine Rud Egelund/Vestergaards Quick Step, Frederikke Strøm/Carlton Wonder, Jessica Toelstang/Nikolina og Sandra Borggaard/Classic Burberry. Resultaterne fra stævnet kan ses på DRF live. Næste runde af Nord-Vestbox Cup afholdes i Næstved Sportsrideklub i uge 23. Kilde: Dansk Rideforbund

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen