Rollkur: Sandhed og løgn

09-03-2012 10:58
Rollkur er et særdeles kontroversielt emne, som endnu en forsker nu forsøger at kaste lys over
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Hyperfleksion af hestens nakke, også kaldet rollkur, har længe været et omdiskuteret emne inden for ridesporten, men nu hævder videnskaben at have nogle fakta omkring træningsmetoden – nærmere bestemt har Paul René van Weeren, ph.d. og professor ved Utrecht Universitet i Holland set nærmere på konsekvenserne af rollkur. Nyere forskning, hvor man har målt belastningen af hestens nakke, når den holder hovedet i rollkur-position, mens den er i arbejde på et skridtbånd, viser, at hesten ikke lider mere overlast ved denne hovedposition end ved at holde næseryggen i lodret position, som det ses inden for dressuren. Derimod viste heste i hyperfleksion en store bevægelsesfrihed i ryggen. På den anden side viste hyperfleksion sig også at kunne hæmme hestens luftveje, men ifølge van Weeren gælder det for alle ikke-naturlige hovedpositioner. Han maner dog til besindighed, da disse tidlige resultater endnu ikke er nok til at kunne konkludere noget endeligt over den kontroversielle træningsmetode. På samme måde, som videnskaben indtil videre ikke har fundet beviser imod brugen af rollkur, er der heller ikke fundet beviser for brugen af rollkur, fortæller van Weeren, for selv om selve hovedpositionen umiddelbart ikke ser ud til at være skadelig, så kan træningsmetoden, der bruges til at opnå denne position med sagtens være det. Indtil yderligere undersøgelser er foretaget støtter van Weeren fuldt op om FEI’s stillingtagen over for hyperfleksion. Kilde: The Horse Læs hele artiklen via linket til højre for yderligere informationer.

Links

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen