Rosenparade ved Fredericia Sportsrideklub

29-10-2021 06:17

Christine Krogh Frausing
Skribent

Snart markeres afslutningen på mange ponyrytteres tid, og det gøres traditionsrigt ved en rosenparade, hvor rytterne får lov til at sende takkende ord ud til alle der har støttet dem på deres vej. Fredericia afholder igen i år deres populære ceremoni 

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Året er ved at nå sin ende, og inden vi har set os om, er det atter januar. Det betyder også at vi snart skal sige farvel til et hold ponyryttere, og til dette afholdes der, traditionen tro, rosenparade hus Fredericia Sportsrideklub. Klubben er kendt for at afholde en følelsesladet rosenparade, hvor både tårer, smil og kram finder sted. For nogen er det deres sidste landsstævne der skal rides, og det er derfor en smuk anledning til at få sagt tak, til alle som har hjulpet og støttet undervejs. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er den 4. – 7. november at Fredericia Sportsrideklub holder B-stævne i springning for pony, children og junior. Lørdag under stævnet vil rosenparaden for alle de ponyspringryttere, der falder for aldersgrænsen ved årsskiftet finde sted. Tilmeldingsfrist er lørdag den 30. oktober, og du finder link til tilmelding her. Rosenparaden er desuden gratis at deltage i. Gå ikke glip af en forrygende springweekend og den fine hyldest til ponyrytterne!

 

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen