Så er det finaletid i ECCO Cup 2011

07-12-2011 16:06
Oplev de bedste unge danske dressurrytteren, når finalerne i ECCO Cup 2011 løber af stablen på Middelfart Ridecenter den 9. – 11. december
Copyright Ridehesten.com
Anne Bendix og Capuccino D. - vinder af ECCO Cup-finalen 2010 for U25. (Foto: Ridehesten.com)

50 dressurekvipager er klar til at indtage dressurbanerne på Vestfyn for at ride om sejrene i de fem afdelinger af cuppen. ECCO Cup strækker sig fra kat. II ponyer til U25 Grand Prix, og understøtter dermed de unge talenters rytterkarriere i et kontinuerligt forløb. 50 ECCO-finalister klar i Middelfart Efter tre spændende kvalifikationsrunder i hver af de fem afdelinger af ECCO Cup er 50 finalister nu klar til at dyste om de eftertragtede titler som vinder af ECCO Cup 2011. Finalisterne fordeler sig således på de fem afdelinger: 15 kat. I-ekvipager, 7 kat II-ekvipager, 14 junior-ekvipager, 8 ungrytter-ekvipager og 6 U25-ekvipager. Fredag den 9. december er der opvarmningsklasser, lørdag rides første afdeling og søndag rides anden afdeling. ECCO Cup – for talentudviklingens skyld Formålet med ECCO Cup er at fremme den danske dressurelite inden for dressursporten, så ekvipagerne kan dygtiggøre sig mod internationalt niveau. ECCO Cup’en strækker sig fra kat. II-ponyer til U25 Grand Prix, hvilket skal sikre en rød tråd i de unge talenters karriere. Med en præmiesum på over 150.000 kr. er ECCO Cup Danmarks største ridesportsturnering. Kilde: Dansk Ride Forbund Under stævnet vil Anna Kasprzak dertil debutere på Donnperignon i de to U25 klasser, hvor første afdeling afvikles i Intermediaire I og anden afdeling i Intermediaire II, for at ekvipagen kan prøve samarbejdet af i en konkurrencesituation. Følg stævnet via linket til højre.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen