Sådan går det ved DM i military for seniorer

13-07-2018 20:40

I dag har de 10 danske ryttere, der kæmper om DM titlen i military redet dressur i Bernstorffsparken. Under en blå himmel og med strålende sol blev der kæmpet i den første af de tre discipliner

Copyright Ridehesten.com
Foreløbig toer: Peter Flarup og Fascination.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Og efter dressuren er det Vivan Mary Ryslinge på Diva de Vision der er i front med 28,3 strafpoint. Der er dog ikke langt ned til de næste ryttere, hvor Peter Flarup på Fascination ligger to’er med 30,1 og Jakob Binder Struck er tre’er med Campesina på 31,3. 

Der er altså tæt løb blandt klassens ryttere, som i morgen lørdag skal gennemføre ridebanespringningen - også i Bernstorffsparken. Springningen starter kl. 13:30. 

Søndag afgøres det hele med et terrænridt på Lundegården i Høsterkøb. Alle er velkomne til at følge rytterne på banen. Enten på egen hånd eller på en af de guidede ture, hvor man kan få forklaringer og svar på spørgsmål. 1* tur starter kl. 10:30 og 2* tur kl. 13:00.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er gratis adgang til stævnet. Parkering i Høsterkøb koster 50 kr. Og p-billetten er også lodseddel om lodtrækning om gode præmier. 

Alle resultater kan ses HER.

/Pressemeddelelse.

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald