Schou om ung stjerne: – Det er en meget speciel hest

09-11-2026 06:36

Det var en meget tilfreds Andreas Schou, der i går red den blot 9-årige Diacero PS til sin fjerde fejlfrie Grand Prix. I gårsdagens 150 cm Longines Ranking Grand Prix i Spanien sikrede den danske ekvipage sig tilmed en flot fjerdeplads i det stærke internationale felt

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou red i går den blot 9-årige Diacero PS til en fjerdeplads i den 150 cm høje LR Grand Prix i Spanien. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Danske Andreas Schou red sig i går, søndag, til en flot fjerdeplads i den 150 cm høje Longines Ranking Grand Prix ved Andalucía October Tour i Spanien. I sadlen på den blot 9-årige Diacero PS leverede han to fejlfrie runder i et stærkt internationalt felt med 55 ekvipager til start.

Der var kamp oDet var en meget tilfreds Andreas Schou, der i går red den blot 9-årige Diacero PS til endnu en fejlfri Grand Prix. I gårsdagens 150 cm Longines Ranking Grand Prix i Spanien sikrede den danske ekvipage sig tilmed en flot fjerdeplads i det stærke internationale feltm placeringerne i gårsdagens Longines Ranking Grand Prix, hvor rytterne skulle forsøge at ride fejlfrit gennem den 150 cm høje hovedrunde for at sikre sig adgang til omspringningen. Ud af de 55 startende ekvipager var det kun otte, der formåede at holde alle bommene oppe.

En af dem var Andreas Schou med den blot 9-årige Diacero PS e. Diaron/ Dobel's Cento. Den unge hest viste endnu engang sin store kapacitet, da parret leverede en fejlfri hovedrunde og dermed sikrede sig en plads blandt de otte ekvipager i omspringningen.

Her fortsatte de det sikre ridt og kom endnu en gang fejlfrit gennem banen. Med tiden 38,93 sekunder sikrede Andreas Schou sig dermed fjerdepladsen i det stærke internationale felt. Sejren gik til hollandske Nick Nanning på Burgis Classina e. Casalito/ Clarimo. Ekvipagen leverede også en fejlfri omspringning, men var med tiden 36,83 sekunder klassens hurtigste og kunne dermed tage sejren.

Copyright Ridehesten.com
Schou glæder sig over, at Diacero PS er ud af deres eget uddannelssystem hos Schou Absolute. Foto: Ridehesten.com/ Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Endnu en Grand Prix-placering til unge Diacero
Efter dagens resultat var Andreas Schou meget tilfreds med udviklingen hos den unge hest. Han fremhæver især, at Diacero PS nu har leveret fejlfrit i samtlige fire Grand Prix-klasser, som hesten har deltaget i – herunder en 5-stjernet Grand Prix.

– Jeg er meget glad for Diaceros udvikling. Han har sprunget nul i de fire Grand Prix'er, han har gået. En af dem var endda femstjernet. Så ingen tvivl om, at det er en 9-års, der er meget speciel, og vi er stolte over endnu en stjerne, der kommer ud af vores uddannelsessystem takket være vores dygtige samarbejdspartnere og egne ryttere, fortæller Andreas Schou.

Klassens resultat. 

Stævnets start- og resultatlister. 

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen