Annika Knudsen Lorentsen
Hvis du skal have kåret din hoppe i Dansk Varmblod ved sommerens hoppekåringer, er det ved at være tid til at planlægge, hvor du ønsker at fremstille din hoppe. Du kan her se hvilke regioner, der afholder henholdsvis eksteriør- og sadelkåring. Vær opmærksom på, at sadelkåringerne og 1-dagsafprøvningerne er disciplinopdelt. Du kan på nedenstående oversigt se, hvilke slags kåringer de forskellige regioner tilbyder.
Tilmelding til hoppekåring foretages via www.varmblod.dk. På hjemmesiden finder du også alle informationer om årets hoppekåringer, og de opdateres løbende, hvis der kommer ændringer, så hold øje med vores hjemmeside. Det er ikke muligt at tilmelde sig endnu, men så snart vi har alle informationer fra regionerne i forhold til opstaldning mv. vil Dansk Varmblod åbne for tilmeldinger.
Enkelte rettelser kan forekomme i løbet af foråret så hold øje med Dansk Varmblods hjemmeside. Dansk Varmblod forbeholder sig ret til at aflyse et arrangement, hvis der er færre en 20 hopper tilmeldt.
Eksteriørkåring med løsspringning og sadelkåring for springhopper
For springbetonede hopper er der på udvalgte pladser mulighed for at få suppleret eksteriørbedømmelsen med en vurdering af springegenskaberne i forbindelse med løsspringningen. Når hoppen vises frem i dens rette element, vil det oftest give grundlag for en bedre bedømmelse. Til sadelkåring skal springhopperne ligeledes fremvises i løsspringning.