Skovborgs Romadinov pensioneres

11-01-2024 15:36

Dansk varmblodsvallakken Skovborgs Romadinov, der både har vundet EM-medaljer til Danmark og England, er efter en gloværdig karriere blevet pensioneret

Efter et års partnerskab med britiske Lily Laughton har hun besluttet at pensionere den nu 18-årige DV-hest, Skovborgs Romadinov e. Blue Hors Romanov/ Mago xx (opdr. Esben Klinkby), som som fem gange har deltaget ved EM for enten junior eller ungryttere, og alle gangene har resulteret i medaljer. 

Skovborgs Romadinov vandt i 2010 egnethedstesten med 890 point og fortsatte sidenhen sin uddannelse under Rikke Klinkby, som opnåede utal af placeringer på distrikts- og landsplan med den hjemmeavlede vallak.

I efteråret 2017 blev vallakken solgt til Sara Aagaard Hyrm, som dengang faldt for aldersgrænsen for pony ved årsskiftet og derfor var på udkig efter den rigtige hest. Det fandt hun i Romadinov, som var sat til salg på Ridehesten.com, og i de efterfølgende år repræsenterede de Danmark i junior- og ungrytterrækkerne. Deres første EM var i 2018 og i både 2019, 2020 og 2021 var de med til at vinde hold-bronze til Danmark. Individuelt var deres bedste resultater en fjerdeplads i 2020 og en syvendeplads i 2021 i kür. I både 2018 og 2021 vandt de DRF-mesterskabet for henholdsvis junior og ungryttere og undervejs er det blevet til flere sejre og placeringer ved ECCO Cup-finalerne.

I slutning af 2022 valgte familien at sælge Romadinov til England, hvor Lily Laughton overtog tøjlerne. Igen lykkedes det den røde vallak at være den perfekte lærermester, og efter få internationale stævner sammen, blev ekvipagen udtaget til at repræsentere England ved EM for ungryttere. Her blev det ligeledes til bronze for hold, mens de sluttede som nummer 19. individuelt. 

Lily Laughton, der ellers har boet i England, arbejder og træner hos Dressage stable Van Baalen i Holland, hvor Romadinov også har været med. Efter adskillige år på topplan har Laughton valgt at pensionere den 18-årige vallak, som derfor vender tilbage til England for nye sit otium.

Kilde: Eurodressage

Kristine Ulsø Olsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen