Smarte dressurføl på auktion (video)

31-08-2021 20:15

Annika Knudsen Lorentsen

Den 4. september holder Dansk Varmblod Elitefølauktion ved KRAFFT Eliteskue på Vilhelmsborg, og her kommer 50 fremragende føl under hammeren. Vi vil løbende præsentere føllene, og her ser vi nærmere på fire flotte dressurføl

Copyright Ridehesten.com
Gammel Mølle's Ironia e. Iron/Okavango (opdr. Susanne Gangsted). Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

50 super interessante føl er udvalgt til årets Elitefølauktion, som afholdes af Dansk Varmblod den 4. september på Vilhelmsborg. Auktionen er en live-auktion i forbindelse med Eliteskuet, men man kan byde på føllene online allerede fra den 2. september kl. 17.00. Som optakt til auktionen vil vi løbende præsentere føllene, og nedenfor kan i se mere om fire af de dressurføl, der er på auktion.

Dressurføl med betagende udseende
Katalog nr. 123, Terpling's Ever-Dream e. Everdale/Quaterback (opdr. Heima Poulsen) er et smukt hoppeføl, som er vellinjeret og harmonisk. Hun har et flot farve, lækre aftegn og er helt igennem betagende. 

Hoppen er rigtig godt gående og så er hun ud af den kendte LoveStory stamme, som tæller et et utal af højt kårede hopper, hingste og sportsheste. Dette føl har altså både interessante gener og et udseende, der vil blive bemærket på fremtidens dressurbane. 

Se video af føllet nedenfor. 

Sort dressurføl med stor ynde
Katalog nr. 132, Gammel Mølle's Ironia e. Iron/Okavango (opdr. Susanne Gangsted) er et utroligt smukt stor dressurføl, som har en yndefuld fremtoning. 

Dette føl har en god balance og virkelig velproportionerede rammer, som gør, at man sagtens kan forestille sig dette føl på fremtidens dressurbaner. Føllet er efter den unge hingst Iron, der blev kåret som fløjhingst ved hingstekåringen i 2021 og bestod sin 35-dages test med flotte 894,5 point. 

Se video af føllet nedenfor. 

Herligt hoppeføl til fremtiden
Katalog nr. 134, Slangerupgaards Josefine e. Jovian/Scolari (opdr. Slangerupgaard A/S) er et smukt hoppeføl med en stærk overlinje og et elastisk og meget korrekt bevægelsesforløb. Dette føl er storrammet, elegant og så har hun et rigtig dejligt udtryk. 

Moren til dette føl er også mor til den kårede hingst Slangerupgaards Flottenheimer. Føllet er desuden halvbror til Slangerupgaards Smokey, som også er at finde på denne auktion. 

Se video af føllet nedenfor. 

Velbalanceret og smidigt hoppeføl
Katalog nr. 145, Dikte N e. Dynamic Dream/Hector (opdr. Inge Madsen) er et særdeles smukt hoppeføl, som er storrammet og harmonisk sammensat. Føllet har tre virkelig gode og rumlige gangarter, ligesom hun er smidigt og velbalanceret i sine bevægelser.

Dette føl har en spændende afstamning og har blandt andet en høj forædlingsgrad, da hendes morfar er angloaraber. Hoppestammen tæller flere medaljehopper. 

Se video af føllet nedenfor. 

Se hele kataloget HER.
 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen