Trine Askjær-Jørgensen
I det pragtfulde sommervejr i går bød Kirstineholm og Millenium Copenhagen indenfor til en spændende og lærerig eftermiddag i selskab med berider og OL-holdsølvvinder Daniel Bachmann Andersen og internationalt anerkendt dressurrytter og -træner samt tidligere landstræner i dressur, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein.
Der var sat god tid af til, at deltagerne kunne suge masser af læring til sig, stille spørgsmål, se en masse flot ridning og ikke mindst nyde sommervejret og god mad, mens man fik en hyggesnak i pausen og eventuelt shoppede nogle lækre sager hos Kirstineholm Rideudstyr.
Charlotte Mogensen fra Horse2Rider fungerede endnu engang som konferencier, og hun bød velkommen sammen med Ida Ejlersgaard fra Millenium Copenhagen. Den første del af programmet var sat af til en præsentation, hvor Daniel kunne tage tilskuerne med på rejsen helt fra ung ponyrytter i Hammel og til OL i Paris sidste sommer samt livet som selvstændig i Bachmann Dressage nu.
Bidt af en gal hest
– Det hele startede på rideskolen i Hammel. Min mor begyndte at gå til ridning én gang om ugen. Hun havde redet som ung, og jeg tror, hun havde tænkt, at det skulle være hendes "friaften", men vi børn kom hurtigt med, og jeg blev lynhurtigt fuldstændig bidt af det, fortalte Daniel.
Hans forældre har støttet ham alt, hvad de kunne, men der var ikke en masse penge til heste og ridning. Han har selv måttet finde vejen, men har også mødt nogle gode mennesker, som har hjulpet ham. En ridelejr hos Morten Thomsen, da Daniel var ganske ung, førte til, at han begyndte at komme hos Morten og hans daværende kone Vivi. I de seks år blev grundstenene til Daniels karriere som rytter lagt.
– Siden jeg var ti år, har jeg vidst, at jeg ville være berider. Morten sagde, at hvis jeg ville noget med min ridning, så skulle jeg til Tyskland, husker Daniel.
Gennem Morten Thomsen kom 15-årige Daniel ned til Rudolf Zeilinger, der dengang var den danske landstræner i dressur. En helt ny verden mødte den unge rytter her, og han flyttede til Tyskland, så snart han havde færdiggjort folkeskolen som 16-årig.
Fra Tyskland til Danmark
Daniel er tyskuddannet berider, og det var hos Zeilinger, at han mødte norske Tiril Ånerud, da han var på femte år af uddannelsen. Han faldt pladask for hende, og da hun ret hurtigt blev gravid, besluttede de at flytte til Danmark.
Parret flyttede til Nordjylland, hvor Daniel havde to gode år hos Helgstrand Dressage, inden opkaldet fra den daværende direktør på Blue Hors, Esben Møller, kom. Seks gode år blev det til i Randbøl, hvor Daniel for første gang for alvor fik mulighed for at ride nogle heste i lang tid og virkelig bygge sin karriere op. Her uddannede han fem Grand Prix-heste til international topsport. Én af de heste var Blue Hors Zack.
– Tiden på Blue Hors lærte mig virkelig meget om management af heste og om hestens krop. Særligt Zack har en helt særlig plads i mit hjerte. Det var ham, jeg for alvor brød igennem med. Han udfordrede mig til at tænke i andre veje, fordi han er så ekstremt kort, men Lars Petersen og jeg troede på ham og fandt en vej, fortalte Daniel.
Mødet med Nathalie var skelsættende
Det var da Nathalie zu Sayn-Wittgenstein blev landstræner i dressur i 2017, at Daniel og hende begyndte at arbejde sammen. Siden 2020 har hun været hans faste træner. Mødet med Nathalie havde fået et slide for sig selv i præsentationen, fordi hun er så betydningsfuld en person for Daniel.
– Nathalie lærte os at løfte i flok. Da vi startede som selvstændige, var det klart for mig, at jeg skulle prøve noget nyt trænermæssigt. Jeg ønskede at forfine min ridning endnu mere, og jeg havde på det tidspunkt kun haft mandlige trænere, så jeg ville gerne prøve med en kvinde. Det har bare været helt fantastisk. Vi har arbejdet med så mange forskellige heste og fundet så mange forskellige løsninger og veje, sagde Daniel.
Tiril og Daniel startede Bachmann Dressage i 2020 under Corona-pandemien. Han havde et fantastisk job på Blue Hors, men følte, at der skulle ske noget nyt – mere udvikling.
– Tiril havde én hest, og jeg havde én hest, Marshall-Bell, som også er en helt speciel hest for mig, fordi han var den første hest, jeg som selvstændig havde med til et mesterskab, fortalte Daniel.
Parret lejede først Kleppenhus i Ebeltoft, som dog hurtigt blev for småt, hvorfor de flyttede til Julianelyst ved Østbirk. Begge steder nød de at være, men Julianelyst blev for stort med plads til for mange heste.
– For 1,5 år siden begyndte vi at lede efter et nyt sted. Pludselig poppede det her sted op i Beder, og jeg var forelsket med det samme. Der er den plads, der skal være, og jeg vil aldrig have det større, fordi nu kommer vi rundt omkring det hele og kan tage os af hver hests behov. Jeg kunne ikke være mere tilfreds, end jeg er nu – og det er endda uden, at jeg har en tophest, sagde Daniel.
Slutteligt vendte han omkring VM i Herning og OL i Paris, som var kæmpestore oplevelser, og hvor Nathalie som træner og støtte betød utrolig meget for Daniel. Derudover fremhævede han til sidst hele holdet bag, både dem derhjemme i Bachmann Dressage, familie, venner og samarbejdspartnere som Krafft, Trolle, Öllöv og hesteejere som Christian og Vivi Vang-Lauridsen mv.
Charlotte Mogensen fra Horse2Rider stillede spørgsmål efter præsentationen, og publikum fik også rig mulighed for det.
Træning og undervisning live i hallen
Efter pausen blev det tid til at få hestene i hallen. Daniel lagde ud på den 5-årige dansk varmblodsvallak Heiline's Five Star e. Fürstenball/ De Niro, der er opdrættet af Stald Heiline og helbror til Carina Cassøe Krüths Heiline's Danciera. Vallakken har gået under Søren Wind og deltog blandt andet i Dansk Varmblods Unghestechampionat i Herning i år, hvor Daniel var testrytter. Nu har en ung, finsk rytter købt den talentfulde hest, som Daniel hjælper hende med at uddanne.
Nathalie ser typiske hestene hver 4.-5. uge hos Daniel, og mens han red snakkede hun lidt om uddannelse af ungheste, og hvordan udviklingen går op og ned i takt med, at hestene vokser. Duoen italesatte også, at heste nogle gange godt kan gå momentvis med næseryggen bag det lodrette plan. Det mener de ikke er sundhedsskadeligt, men som Nathalie sagde, arbejder de selvfølgelig hele tiden på at få dem ud med næsen.
– Det kan unge heste bare ikke bære hele tiden. Det er vigtigt at variere højden på halsen, og man kan ikke bare "hive" halsen op på dem, fordi så stopper hesten bare med at arbejde korrekt henover ryggen. Man må arbejde med det i bidder og styrke hesten, så den kan bære sig bedre og bedre, forklarede hun.
Derudover fremhævede de begge vigtigheden af overgange og lette sidebevægelser med de unge heste, så man så småt får aktiveret bagbenene mere og mere. De sagde samstemmigt, at det er vigtigt ikke at blive ved for længe med de unge heste.
– Man får ikke alt perfekt på én gang, men vi udvikler lidt hver gang, roser, giver ro og restitution. Det er virkelig vigtigt, at man ikke gør for meget og går for hurtigt frem.
Næste hest var den 6-årige dansk varmblodsvallak d'Angleterre e. D’avie/ Florencio I, som er opdrættet af Daniels gode og mangeårige samarbejdspartner Vivi og Christian Vang Lauridsen.
– Han er min drømmehest. Jeg har kun redet ham en uge, men jeg har været medejer af ham i tre år og fulgt hans rejse og uddannelse hos Christian og Vivi. For mig er han den perfekte kombination af tre gode gangarter, talent og kapacitet, følsom men ikke overfølsom og bare virkelig smuk og sød, fortalte Daniel.
Den store, brune vallak mindede ham ved første øjekast om hans tidligere tophest Zippo M.I., og vallakken er da også i familie med denne, i og med det er Zippos søster Florencia, der er mor til d'Angleterre.
Det var første gang, Nathalie så vallakken, og selvom hun understreger, at hendes rolle som træner ikke er at kunne lide hesten, men at stole på den kemi rytteren har med hesten, og så hjælpe med at få det bedste ud af kombinationen, så gik der alligevel ikke længe, før hun erkendte, at hun virkelig godt kan lide den her hest og godt kunne forstå, hvorfor Daniel var faldet for den.
Under træningen med d'Angleterre understregede de vigtigheden af hele tiden at have variation i det, man laver, så man holder koncentrationen hos hesten, og den arbejder aktivt.
Sidste hest på banen var den 9-årige, tyskopdrættede oldenburgervallak Visconti e. Vivaldi/ Just Perfect. Endnu en hest med rigtig meget talent og kapacitet, særligt i trav, hvor Daniel og Nathalie også fortalte, at han rigtig gerne vil trave stort og byde sig til, så de har arbejdet meget på at få mindre trav.
– Han er ikke klar til Grand Prix endnu, men han har alle kvaliteterne til det, sagde Daniel, og duoen viste, hvordan de arbejder med f.eks. piaffe- og passagetendenser med en hest, der hellere gør for meget end for lidt.
Til slut rundede Charlotte Mogensen af med at spørge ind til, hvad planerne er for sæsonen med Visconti, hvortil Daniel svarede: – Det siger han til mig. Måske kan han gå Intermediaire II til efteråret, men jeg synes ikke, han er helt klar endnu.
Nathalie supplerede med: – Hesten siger, hvornår den er klar, og rytteren skal lytte til, hvor hesten er, inden publikum igen fik mulighed for at stille spørgsmål, hvilket de benyttede sig flittigt af.
