Solen skinner og livet er godt – trods alt

27-03-2020 12:54, af Thomas Bach Jensen

Vi har talt med den danske landsholdsrytter i dressur, Blue Hors-rytter Agnete Kirk Thinggaard, der er lykkedes med at få sine heste hjem fra USA og her fortæller om en ny hverdag i Corona-Danmark

Copyright Ridehesten.com
Agnete og hendes heste nyder nogle gode ture ud i solen. Foto: Privat.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Torsdag i sidste uge bragte vi en nyhed om, at Agnete Kirk Thinggaard måtte haste hjem fra sit tre måneder lange træningsophold i Florida og nu ventede i Danmark på, at hendes heste skulle blive fløjet over Atlanten. Samme torsdag sendte hendes træner i Florida, Lars Petersen og hans kone Melissa Taylor afsted med en hestetransport til Miami, hvor hestene overnattede.

 

Hingstene har tabt sig lidt

Hestene, der er de tre Grand Prix-heste Atterupgaards Orthilia, Blue Hors Veneziano og Blue Hors Zatchmo samt den 6-årige Vegas Volt, fløj allerede fredag morgen mod Europa, hvor de om eftermiddagen landede i Amsterdam. Her ventede Agnetes hestepasser Trine Ølgod og en anden chauffør på at tage imod hestene, der efter et dyrlægetjek og nogle times boksro startede køreturen hjem til Julianelyst.

– Køreturen op igennem Europa gik helt fint og uden problemer ved grænserne; generelt en nem tur uden for meget trafik, fortæller Agnete, der har indtryk af, at hestene var meget glade for at komme hjem, men også meget trætte efter den lange rejse.

– Hingstene har tabt sig lidt, men det skal vi hurtigt få styr på igen. Alle fire heste fik fire dage med trækture og masser af hvile, og så begyndte jeg at ride lige så stille på dem onsdag, fortæller hun.

Copyright Ridehesten.com
Agnete er ved at genoptage træningen og er lettet over at have fået sine heste hjem i god behold – her får Zatchmo et kram. Foto: Privat.

Fra travlhed til finpudsning

Nyheden fortsætter efter annoncen

Heldigvis er de alle friske og fulde af energi og virker som om, at alt er ved det normale. Det har været en stor lettelse for Agnete at få hestene hjem i god behold, så kan fortsætte det gode arbejde, som hun så godt fat i sammen med hestene i Florida. Det glæder hun sig meget til og vil nu bruge en uges tid på at ride dem let og få dem ordentligt i gang igen, og så genoptager hun sin træning med Lars via Skype.

– Situationen har jo ændret sig lidt i og med, at OL og alle andre stævner den næste tid er aflyst, så pludselig er vi gået fra at have lidt travlt med at få resultaterne i hus til at have god tid til at finpudse og få styr på de sidste detaljer, siger Agnete.

 

Hjemmeskole og optimisme

– Det er en underlig tid, vi alle befinder os i, og ingen ved, hvad den nærmeste fremtid bringer. Men jeg har valgt at se positivt på den ekstra tid, jeg har fået foræret. Jeg vil bruge den til at træne og blive så god, som jeg og hestene kan blive. Så er vi klar, når verden lukker op igen, fastslår Agnete optimistisk.

– Heldigvis kan vi stadig træne og ride, og hverdagen her hos mig er egentlig ikke ændret så meget bortset fra, at jeg imellem hestenes træning også hjemmeskoler mine tre børn, men det er hyggeligt, forsikrer hun.

– Solen skinner og livet er godt. Nu skal der styr på verdens sundhed, og så kan vi ride stævner igen, slutter Agnete med et positivt fremsyn.

Copyright Ridehesten.com
Veneziano er frisk og godt tilpas i solen og lidt køligere temperaturer end i Florida. Foto: Privat.

Læs også

Nanna Merrald i sadlen på Orthilia

03-12-2020 16:43, af Britt Carlsen

Nanna Skodborg Merrald og Agnete Kirk Thinggaard er enedes om, at Nanna skulle prøve at ride Agnetes Grand Prix hoppe Atterupgaards Orthilia. Det var en god beslutning, for nu er Nanna og Orthilia stævneklar

– Det var for tidligt! Agnete har sagt farvel til Jojo

07-10-2020 09:21, af Britt Carlsen

OL-rytter Agnete Kirk Thinggaard måtte haste Jojo AZ på dyrehospital i går. Efter en grundig undersøgelse blev det besluttet, at lade ham sove ind. – Det var ikke sådan her, han skulle herfra, erkender Agnete

DM i dressur med nye på podiet?

04-09-2020 15:01, af Britt Carlsen

Equitour Denmark er i fuld gang, og forude venter bl.a. DM i dressur for seniorer, hvor Cathrine Dufour er storfavorit, men alt kan ske, og desværre har OL-rytter Agnete Kirk Thinggaard måttet melde fra

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Marie Helene Rigård Rohleder

Webredaktør og nyhedsvagt

Marie Helene Rigård Rohleder
29 92 98 22
mhr@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Grand Prix-hest død på banen

30-11-2020 07:43, af Annika Knudsen Lorentsen

Ved det internationale stævne i Belgien i den forgangne uge faldt holstenervallakken Tyson død om på banen under torsdagens 140 cm-klasse

Det tog 20 minutter at finde en køber

03-12-2020 15:43, af Annika Knudsen Lorentsen

Pernille Sigsgaard satte den 4-årige hoppe Møgelvangs Iris til salg på Ridehesten og 20 minutter efter ringede Asta, som endte med at købe den talentfulde hoppe

DRF ændrer deres licenstyper og priser

30-11-2020 12:05, af Annika Knudsen Lorentsen

Dansk Ride Forbund har meddelt, at de har ændret således, at man kan betale licens fortløbende, og nu har de netop offentliggjort, at de også har valgt at ændre på deres licenstyper og priser fra det nye år 

Hingstekåringen i Herning er aflyst

02-12-2020 11:12, af Britt Carlsen

De senere år har mellem 60.000 og 70.000 gæster fra ind- og udland besøgt Dansk Varmblods Hingstekåring og messen Hest & Rytter i MCH Messecenter Herning i marts. Som en konsekvens af Covid-19 pandemien og usikkerheden omkring forsamlingsforbuddet har arrangørerne set sig nødsaget til at aflyse eventet i Herning

Hest syg med herpesvirus 1 i Thy

04-12-2020 18:10, af Marie Helene Rigård Rohleder

For 14 dage siden fik 13-årige Agnes Bakmann Sørensen sin første hest, Enggårdens Pascua, men for kun to dage siden lagde hoppen sig i boksen og kunne ikke rejse sig. Pascua er ramt lammelser fra den frygtede herpesvirus 1. Redningsfolk har hejst hoppen op i en sele, mens Agnes og hendes mor kæmper for at redde deres hest 

Heste kan stresses ved individuel opstaldning

30-11-2020 16:13, af Merete Haahr

En varm og tryg stald, flot indrettet og med masser af hø og god strøelse, det er hvad de fleste forbinder med et godt hesteliv, men for nogle heste, kan det være en trist og stressfyldt oplevelse at stå på stald viser forskning

Toppræstation: Danmark 2'er i Nations Cup!

28-11-2020 13:55, af Annika Knudsen Lorentsen

Det var lige ved og næsten for de danske ryttere i dagens Nations Cup i Spanien, hvor de endte på en fornem andenplads lige bag det stærke tyske hold og foran flere andre stærke topnationer

Ridesporten afvikles i Versailles ved OL 2024

30-11-2020 10:29, af Annika Knudsen Lorentsen

Selvom vi lige skal forbi OL i Tokyo, så kan man godt begynde at glæde sig til OL i Paris 2024, og her bliver ridesportsbegivenhederne afholdt i Versailles

Over 84 % til Sophia og Adriano (video)

29-11-2020 15:02, af Annika Knudsen Lorentsen

Vinderen af den sidste ECCO Cup-finale 2020 blev Sophia Boje Obel Jørgensen med Adriano B. Hun sluttede virkelig finalestævnet af med manér, og landstræner Dennis Fisker fortæller, at han er overordnet godt tilfreds med rytternes præstationer, og at han ser frem til en ny stævnesæson i det nye år

Tre nykårede sjællandsmestre for ponyer

29-11-2020 20:44, af Kristine Ulsø Olsen

Solrød Rideklub har i denne weekend haft et tætpakket stævneprogram med ridning fra tidlig morgen til sen aften, som i dag kulminerede med at årets sjællandsmestre i ponydressur blev fundet