Anna Pørtner
Søndag den 21. september dannede Ridecenter Strålen i Strøby ramme om en inspirerende træningssamling for otte Special Olympics-ryttere. Samlingen var arrangeret under Parasport Danmark og bød på både fysisk træning, dressur og working trails.
En særlig præmis ved Special Olympics ridning er, at rytterne altid rider på lånte heste. Ridecenter Strålen stillede velvilligt heste til rådighed, og rytterne fik en positiv oplevelse, selvom bekendtskabet med hestene var kort. Den positive oplevelse var vigtig frem mod Special Olympics Idrætsfestival, der næste år afholdes i Roskilde.
Dagen begyndte med fysisk træning af rytterne, hvorefter der blev redet dressurprogrammer for en dommer. Efterfølgende blev der trænet working trails, hvor rytterne skulle gennemføre en bane med forskellige forhindringer, der udfordrer både hestens lydighed og samarbejdet mellem rytter og hest.
Special Olympics er en verdensomspændende organisation, grundlagt i 1968 af Kennedy-familien, som i dag omfatter mere end 170 lande og over 4,2 millioner deltagere. Organisationen arbejder for at give mennesker med udviklingshandicap gode idrætsoplevelser, styrket selvværd og bedre livsvilkår.
Formålet med Special Olympics er:
For at deltage i Special Olympics skal man være mindst otte år og have et udviklingshandicap eller generelle indlæringsproblemer. Oftest vil det være personer med medfødte handicap, men der kan også være følgevirkninger af hjerneskader, som er indtruffet, inden man er fyldt 18 år. Der er ingen øvre aldersgrænse for deltagelse.
Læs reglementet for Special Olympics her.
Kilde: DRF.
Samlingen var en af højdepunkterne for rytterne frem mod Special Olympics Idrætsfestival, som er Danmarks største breddeidrætsarrangement for personer over 16 år med udviklingshandicap eller indlæringsvanskeligheder. Festivalen afholdes hvert andet år og samler omkring 1000 deltagere fra hele landet - og ofte også fra udlandet.
Efter seneste festival i Frederikshavn i 2024 er det Roskilde, der i dagene den 29.-31. maj 2026 er værter for tre dage med idrætskonkurrencer, festligt samvær og et omfattende sundhedsprogram. For deltagerne er de sportslige konkurrencer og kampen om medaljerne i højsædet, men også de festlige højdepunkter som åbnings- og afslutningsceremoni samt festaftenen er en stor del af deltagelsen.
Du kan læse meget mere om Special Olympics i ridesporten her.