Spoga Horse: En kæmpe oplevelse

11-02-2024 14:03

Trine Askjær-Jørgensen

Årets udgave af Spoga Horse, som er den førende B2B-messe i hesteindustrien, blev afviklet i sidste uge. Messehallerne var som altid et mekka af masser af flot udstyr, spændende nyheder og innovationer, lærerige arrangementer mv.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Over 400 udstillere og 7.700 besøgende fra 72 lande deltog i Spoga Horse 2024 – den førende business to business-messe i hestebranchen, som hvert år finder sted i Koelnmesse i den tyske by Köln.

Sammenlignet med sidste år er messen vokset signifikant; der var 25% flere besøgende end i 2023, og ligeledes 25% flere udstillere, som kom fra 30 forskellige lande og præsenterede fremtidens trends. Andelen af udstillere fra udlandet var steget til 82%, hvor det i 2023 lå på 76%.

Der var en god blanding af udstillere, både de veletablerede brands og innovative start up-virksomheder.

Som den førende B2B-messe for den globale hesteindustri er Spoga stedet, hvis man vil netværke, åbne nye salgsregioner, vedligeholde eksisterende kunderelationer og få nye samt præsentere nye produkter/innovationer for et bredt handelspublikum.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Igen i år lykkedes Spoga Horse med sit koncept om en udstillings-, event-, informations- og træningsplatform. Adskillige dele af programmet kunne streames via ClipMyHorse.TV og senere ses som video "on demand".

Samlingspunktet for Spoga Horse 2024 var den store hovedscene, The Stage, hvor årets topinnovationer, Spoga Fashion Walk, præsentationer af start-ups og talrige paneldiskussioner fandt sted. I år fokuserede sidstnævnte på emner som bæredygtighed, (sociale medier) markedsføring samt fremme af unge talenter og hestes sundhed.

Julie Rasmussen og Tina Præstiin fra TIKA Rideudstyr, som var til Spoga, fortæller:

– Spoga 2024 var en kæmpe oplevelse med spændende nyheder, god stemning og lærerige arrangementer. Specielt modeshowet overraskede os. Planlægningen omkring hele arrangementet og måden, det blev udført på, var til UG. Vi har fået mange gode ideer til det kommende år, og vi kan ikke vente med at komme i gang!

Datoen for Spoga Horse i 2025 er allerede sat og hedder den 8.-10. februar.

Copyright Ridehesten.com
Boulevard of innovations. Foto: Spoga Horse
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen